NordicOperas forestilling ’Myte om mørke’ er et af de tværæstetiske projekter, Kunstfonden tidligere har støttet. Foto: Simone Bartholin

Deadline på nyt pilotprojekt 1. maj 2023

Oplever jeres kommune perioder, hvor lokale scener eller spillesteder står tomme og ubrugte hen? Så er vores nye pilotprojekt inden for musik og teater måske noget for jer

21. april 2023

Sommetider står spillesteder og teatersale tomme i kortere eller længere perioder. Det giver uudnyttede muligheder for at skabe kunst og kultur. Med en ny pulje ønsker Kunstfonden at lave om på udfordringen.

Gennem pilotprojektet ’Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst’ vil vi give relevante aktører i hele landet mulighed for at blive en del af et landsækkende netværk af faciliteter til produktioner i krydsfeltet mellem de to kunstarter.

Det gør vi, fordi et sådan fællesskab kan give unikke muligheder for nye lokale opsætninger inden for eksempelvis musikdramatik, musikinstitutioner, moderne opera og musicals. Med andre ord alt det kunst, som kan opstå, når musik og scenekunst smelter sammen.

Har I faciliteter som prøverum, lokaler, sale og lignende, der kan bruges til at producere de tværæstetiske projekter, kan I derfor søge puljen.

Derefter hjælper vi jer med at etablere kontakter og bistå med økonomisk støtte, så vi sammen kan skabe ny kunst inden for musik og scenekunst.

Ansøgningsfristen er 1. maj 2023.

Læs mere om pilotprojektet her

Mere