Foto: Amanda Appel

Holstebro

Tilbage

Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium er et egnsteater i Holstebro. Vi er en mangfoldig institution med knap 30 medarbejdere fra 13 forskellige lande og fire kontinenter.

Vi tilbyder produktionsfaciliteter med teatersale, teknisk personale og tekniske ressourcer til projektet. Dette inkluderer scene-, lys- og lydteknikere, der kan tilpasses projektets behov. Derudover stiller vi overnatningsmuligheder og køkkenfaciliteter til rådighed for deltagende kunstnere – og et lydstudie til indspilning. Vi tilbyder også PR-support og eksponering gennem vores platforme, kunstnerisk sparring med vores kunstnere, mulighed for at deltage i teatrets kunstneriske miljø og adgang til netværk. Vi hjælper også med afvikling af fremvisning/forestilling ved projektets afslutning. Der er desuden mulighed for at deltage i åben træning med andre kunstnere i teaterlaboratoriet.

Laboratoriets aktiviteter omfatter:

Børneteater, musik og dans, gæstespil, parader, festivaler, kulturelle byttehandler, lokale og internationale turnéer samt workshops, dramapædagogik, research og residency for både forskere og skuespillere.

Læs mere på Nordisk Teaterlaboratoriums hjemmeside