Artist in Residence: Hvad sker der i mødet mellem kommune og kunstner?
Når kunster og kommune går sammen i et Artist in Residence-forløb, opstår et møde mellem to forskellige verdener. I en ny undersøgelse kortlægger vi de mange muligheder, der findes i samarbejdet. Læs her, hvordan I skaber de bedste betingelser for et vellykket projekt.
19. september 2023
Et samarbejde mellem kommune og kunstner i et Artist in Residence-projekt åbner op for helt nye samtaler og initiativer til gavn for børn og unge i lokalmiljøer. Kunstfonden har igangsat en evaluering af Artist in Residence-puljen for at blive endnu klogere på de muligheder, der ligger i samarbejdet.
Undersøgelsen kommer med en række brugbare råd, der forklarer, hvordan kommuner, kunstnere og Kunstfonden kan være med til at løfte projekterne. Vi gengiver her tre centrale nedslag fra rapporten for at give inspiration til, hvordan I som kommune kan få mest muligt ud af et Artist in Residence-forløb.
1. Inddragelse er afgørende
Kim Boeskov er forsker i musik- og kunstpædagogik og står bag undersøgelsen af Artist in Residence-puljen. På baggrund af interviews med kunstnere og kommuner fra afsluttede Artist in Residence-forløb har han samlet en række punkter, som kommuner og kunstnere kan være opmærksomme på i samarbejdet.
Ét af dem er vigtigheden af at inddrage de lokale aktører – altså foreninger, skoler og daginstitutioner.
”Ved at inddrage de lokale aktører allerede i den indledende research-fase, kan I afdække, hvilke behov og reelle ønsker der findes lokalt – og som man kan integrere i projektet.”
Mette Mikkelsen er designer og udvalgsleder for Huskunstnerordningen – og dermed en central opdragsgiver til evalueringen. Udvalget overtog evalueringen fra det tidligere udvalg, men hun er glad for undersøgelsen og ser nytten i at lave en evaluering af puljen. Netop med det formål at få inspiration til, hvordan kommunerne får mest muligt ud af samarbejdet.
”Det giver projektet meget mere luft under vingerne, hvis alle har været inddraget fra start og ingen føler, at det er trukket ned over hovedet på dem,” fortæller hun.
Ifølge hende er det også en oplagt chance for at opleve værdien af selve processen:
”Artist in Residence er en mulighed for at bruge penge på at lave et eksperiment, der ikke nødvendigvis skal udkomme i et konkret kunstværk, men hvor processen kan få lov til at fylde og have værdi i sig selv”, forklarer hun.
2. Den pædagogiske og kunstneriske faglighed skal spille sammen
En anden vigtig komponent for et succesfyldt projekt er at få fagligheder på tværs af professioner til at spille sammen.
”Det er enormt vigtigt, at både pædagoger, lærer og kunstnere spiller en aktiv rolle i projektet”, siger Kim.
Han forklarer, at der er brug for de pædagogiske kompetencer til eksempelvis at se og gribe de børn, der falder fra i projektet:
”Jo mere børnene bliver understøttet, jo bedre bliver kvaliteten af aktiviteterne”.
En måde at sikre det på er at sætte nok tid af til fordelingen af roller og ansvar.
”Man skal prioritere, at kunstnerne og pædagogerne sammen kan udvikle samarbejdet og forberede sig ordentligt på aktiviteterne”, forklarer Kim.
3. Den fælles arbejdsplads
Et tredje opmærksomhedspunkt handler om etableringen af en fælles arbejdsplads mellem kunstner og kommune.
”Det handler ikke om, at kunstneren nødvendigvis skal have et kontor stillet til rådighed oppe hos kommunen. Men der skal etableres et rum for dialog og interaktion mellem alle parter”, forklarer Kim.
Projekterne lever nemlig af gensidig tillid og forståelse for, hvordan det kunstneriske bliver integreret i det kommunale arbejde.
”Det kræver, at både kunstner og kommunen sætter tid af til at finde de fælles potentialer i samarbejdet”, forklarer Kim.
En væsentlig værdi af at lykkes med at skabe en fælles arbejdsplads er forankring:
”I evalueringen så vi, at det sætter kunstnerisk spor i kommunen også på den anden side af projektet. Når både kunstner og kommune samarbejder om at udvikle på projektet, så opstår der også nye ideer til, hvordan kunsten kan tænkes ind andre steder i kommunen”, siger Kim.
Ifølge Mette er forankringen essentiel for projektet:
”Vi skal ikke definere nogle alt for faste rammer. Der skal være plads til, at kommuner og kunstnere kan skabe det bedst mulige rum netop for dem”, siger hun.
Kim lægger også vægt på, at det er vigtigt, at de enkelte projekter finder frem til, hvordan strukturen for samarbejdet fungerer bedst.
”Ingen projekter er ens. Det vigtige er, at både kommune og kunstner bruger tid på at se grundigt på de lokale behov og ønsker – og får identificeret ressourcer og potentialer, der giver mening i en lokal kontekst. På den måde skaber man de bedste forudsætninger for et vellykket projekt, som også kan sætte et aftryk i kommunen på sigt.”
Læs hele rapporten her
fakta
fakta
ARTIST IN RESIDENCE
Artist in Residence under Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen. Det sker ved, at en kommunes kulturforvaltning og en professionel kunstner/kunstnergruppe etablerer et længerevarende partnerskab.
Ordningen giver mulighed for, at den professionelle kunstner og de professionelle aktører fra for eksempel den kommunale forvaltning, fra institutioner eller organisationer i kommunen skaber en fælles arbejdsplads, der åbner for nye samtaler, igangsætter nye initiativer og sammentænker kommunens indsatser i arbejdet med kunst for børn og unge.
Forløbet skal have en varighed på minimum 3 måneder og maksimum 2 år.
Der er sammenlagt afsat 21 mio. kr. årligt til ansøgninger til Artist in Residence under Huskunstnerordningen og til ansøgninger om projektforløb under Huskunstnerordningen. Næste ansøgningsfrist er den 2. oktober 2023.
Søg puljen ”Artist in Residence under Huskunstnerordningen”