Ny forskning: Sådan virker borgernær kunst
Kunsten skal ud af museerne og ind i hverdagen – gerne med hjælp fra borgerne selv. Men hvad giver sådan en kunstnerisk proces borgerne, kunstnerne og kunsten? Det har et nyt forskningsprojekt støttet af Norsk Kulturråd og Statens Kunstfond undersøgt.
25. april 2022
En kæmpe lysinstallation på en af de 42 gule murstensgavle på Stengårdsvej i Esbjerg, en 210 meter lang sti i granit i Vollsmose på Fyn og borde og bænke i Værebro Park i Gladsaxe, der viser fortællinger og hverdagsbiografier fra området. De er alle projekter, som er skabt i samspil med de lokale beboere ledet af kunstnere udefra. Borgernære kunstprojekter er der mange af, men hvad der sker i mødet mellem kunst, kunstnere og borgere er der ganske lidt viden om.
Med den nye bog ’Kunst i almene boligområder. Mellem udsathed, inddragelse og forandring’ af forskere fra IT Universitetet, Aarhus, Aalborg og Syddansk Universitet, er vi blevet klogere på, hvordan kunsten virker, når den er skabt i samarbejde med borgere. Forskerne bag har taget udgangspunkt i forskellige kunstprojekter udført i fire almene boligområder: Værebro Park i Gladsaxe, Gellerupparken i Aarhus, Stengårdsvej i Esbjerg og Vollsmose i Odense.
Bogen udspringer af et forskningsprogram, Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd står bag, som undersøger kunst og sociale fællesskaber. Vi har talt med én af bogens fire forfattere, Anne Mette W. Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, om hvad det betyder for både borgere og kunstnere at tage del i en borgernær kunstproces.
stemmer for kunsten
Kunst og kultur er blevet et vigtigt element i byudvikling, hvilket sker ud fra en tro på, at kunst gør godt. Og det passer: Kunst kan gøre meget godt. Gennem observationsstudier i Værebro Park oplevede Anne Mette W. Nielsen, hvordan meget forskellige beboere alle kunne blive enige om én ting, nemlig at kunst er vigtigt i boligområdet. Hun har set, hvordan medlemmer af beboerdemokratiet kan have holdninger i øst og vest, men når der skulle stemmes om et særligt kunstprojekt, stemte alle for.
”Det er ikke sådan, at enighed omkring kunst er et mål i sig selv, men det er spændende, når kunstprojekter på den her måde lykkes med at samle og favne beboere, der ellers har haft mange konflikter og vil forskellige ting med deres område,” siger Anne Mette W. Nielsen og påpeger, at efter gennemførslen af de forskellige kunstprojekter, nævnes kunst som en mere integreret del af udviklingen af boligområdet – også af aktører, der ikke tidligere har tænkt i de baner.
beboersignatur
Flere af kunstprojekterne har involveret børn fra boligområderne i kreative workshops med kunstnere. Her er det tydeligt, at det giver dem en stolthed selv at arbejde med kunstneriske processer og skabe noget sammen, som ofte bliver meget flottere, end de havde kunnet forestille sig.
Men det er ikke helt så sort hvidt. Forskningsprojektet peger nemlig også på tilfælde, hvor kunstprojekterne synliggør, hvordan fællesskaber kan bryde sammen, og hvor kunstneren kommer til at understøtte udsatheden i stedet for at udligne den.
På trods af dilemmaer og det krævende arbejde med at blive en del af området, man arbejder i, beskriver flere kunstnere processen som meget givende.
”Kunstnerne peger på at det at se deres værker blive til og folde sig ud sammen med dem, som også bagefter står tilbage med værkerne, giver en enorm glæde og næring til processen. Kunstværkerne får ofte, hvad jeg vil kalde en beboersignatur,” fortæller Anne Mette W. Nielsen og peger på Jesper Aabilles værk ’Fortællingernes Bord’, der består af borde- og bænkesæt, som gengiver anekdotiske fortællinger og hverdagsbiografier fra Værebro Park.
kunst og politik
Borgernær kunst handler altså på den ene side om at bringe kunst tæt på borgernes dagligliv og på den anden side om at inddrage borgere i tilblivelsen af værket. Både i de kunstneriske processer, men også i de organisatoriske og strategiske processer. Det betyder, at kunsten ikke bare er stedsspecifik, men også opererer i en særlig tid, i de pågældende boligområders tilfælde et særligt politisk rum af ghettolister, parallelsamfund, og alt hvad det indebærer af nedrivninger af boligblokke og politiske tiltag for at tiltrække ressourcestærke familier. Og netop dette aspekt kan man ikke tage ud af ligningen, mener forskeren:
”Vi opfordrer i bogen til, at man skal være eksplicit omkring, hvad intentionerne er med den borgernære kunst og løbende arbejde med de opmærksomhedspunkter og dilemmaer, de forskellige typer af kunstprojekter rejser. For man laver ikke kun kunst til et område, men også til en særlig politisk virkelighed,” siger Anne Mette W. Nielsen og fortsætter:
”Det betyder imidlertid ikke, at man helt skal afholde sig fra at lave kunst i de pågældende boligområder, men at man må være ekstra opmærksom på, hvad det vil sige at arbejde i områder, der både er udsat for social og økonomisk porøsitet, for en gennemgående stigmatisering og for gennemgribende statslige og kommunale interventioner.”
Fakta
Fakta
Ny forskning
- ’Kunst i almene boligområder. Mellem udsathed, inddragelse og forandring’ er et resultat af forskningsprojektet ’Borgernær kunst og sociale fællesskaber i udsatte boligområder’. Projektet er finansieret af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og forskningsprogrammet ’Kunst og sociale fælleskaber’, der er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd.
- Projektet og bogen er baseret på research i forbindelse med kunstprojekter i fire almene boligområder: Stengårdsvej i Esbjerg, Værebro Park i Gladsaxe, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense.
- Bag bogen og forskningsprojektet står Birgit Eriksson, professor ved afdeling for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet, Anne Mette W. Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Anne Scott Sørensen, professor emerita i Kulturstudier på Syddansk Universitet og Mia Falch Yates, postdoc ved afdeling for Digitalt Design på IT Universitetet i København.