MYKA - Natten. Foto: Morten Arnfred

KSelekt: Ny sæson med alt fra stjernekig og spøgelser til sansebombardement og 13-retters menu

Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater åbner endnu en gang dørene for et bredt udsnit af den frie scenekunst med KSelekt sæson 2022/2023.  Sæsonens program favner alt fra stjernekig for babyer til et indblik i svampenes skjulte verden.

1. september 2022

Følg KSelekt på Facebook

Teater for alle 

Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater lancerede samarbejdet KSelekt i 2020 for at give sceneplads til kunstnere og kompagnier fra det frie felt, og for at skabe helt nye teateroplevelser for publikum.

Statens Kunstfond har til sæsonen 2022/23 udvalgt et forestillingsprogram, der viser scenekunstens mange facetter, og hvor der både er plads til at være stille tilskuer eller aktiv deltager.

KSelekt glæder sig til at byde publikum ind til nye spændende scenekunstkoncepter, fra stjernekig og spøgelser til totalinstallationer og en 13-retters menu.

Læs mere om KSelekt hos Udviklingsplatformen for Scenekunst

Følg KSelekt på Facebook

KSelekt sæsonprogram 2022/2023 

Natten af MYKA 
Spilleperiode: 19. - 25. september 2022 
Babyer og deres voksne kan slippe fantasien og sanserne løs i et magisk natunivers med dansende månelys og glitrende stjerner i denne interaktive forestilling og installation.

Parcel af Samling 
Spilleperiode: 01. - 05. november 2022 
Parcel byder på en 13-retters menu med udgangspunkt i en nødhjælpspakke i en fortælling om mennesker, vandring og mad – hvor nogen får adgang og andre afslag.

Rudy af HearMyEyes 
Spilleperiode: 29. november - 03. december 2022 
Rudy inviterer i anledning af 100-året for udgivelsen af James Joyces monumentale bog, Ulysses, publikum med på en rejse gennem bogens hjemsøgende univers. 

ENTANGLED af Beyond Darkness 
Spilleperiode: 6. - 11. januar 2023 
ENTANGLED er en multisensorisk totaloplevelse inspireret af svampenes skjulte verden og deres særlige kommunikationssystem.    

RITUAL-Rejsekammeraten af Sew Flunk Fury Wit 
Spilleperiode: 30. maj – 05. juni 2023 
H.C. Andersens eventyr Rejsekammeraten bliver til ritualistisk scenekunst med stærke kropslige og sanselige udtryksmidler, når Sew Flunk Fury Wit spejlvender det gode og onde og udfordrer Andersens fortælling. 

Sort flade med mønster
Beyond Darkness, ENTANGLED. Foto: Jen H. Petersen

Om KSelekt

KSelekt er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater, som giver plads til en række frie, uafhængige teaterkompagnier og kunstnere på Lille Scene i Skuespilhuset i København. 20 uger om året er Lille Scene et vindue til den frie, uafhængige scenekunst, hvor du kan opleve en række eksperimenterende, originale og genrebrydende forestillinger fra stærke, kunstneriske profiler i perioden 2021-2024.

Alle forestillingerne er kurateret af Statens Kunstfond. Udviklingsplatformen for Scenekunst fungerer som rådgiver og koordinator mellem de frie kompagnier, Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond.

 

Mere