Ludvig Holberg er ikke den første person, Frederik Cilius tænker på, når han slår øjnene op om morgenen.

”Konkret tænker jeg utrolig lidt på Holberg. Men på et abstrakt plan er han jo en del af alle danskeres liv. Holberg har haft betydning for alt, der hedder kunst og tanke i Danmark og Norden. Han havde en respektløshed over for normer og etableret tankegang, som han har instigeret i vores kultur,” siger Frederik Cilius.

Og samme respektløshed, man så hos oplysningstidens mester, er et fundament i Cilius’ virke. Selv beskriver han den røde tråd i sit eget arbejde som et grundlæggende ønske om at oplyse og dele gennem begejstring og en neddæmpet andægtighed.

LEVERER GAK TIL TIDEN

Frederik Cilius har de seneste år taget så mange skikkelser, at det er umuligt at komme rundt om dem alle i en enkelt artikel som denne. Mange vil kende ham som satiriker i forklædning som den selverklærede nyhedsgudinde Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. I samme genre vil andre kende ham fra podcasten ”Undskyld vi roder”, hvor han spiller den tyske brygmester Reinhard Weibhauer. Nogle vil kende ham som Frederik Cilius, der sammen med komponist Allan Gravgaard Madsen og skuespiller Rasmus Bruun rejser rundt i verden og lytter og formidler opera til DR’s seere. Andre igen vil kende ham som holdkaptajn på programmet ”Den klassiske musikquiz” på DR2.

Og for dette mangefacetterede virke modtager Frederik Cilius Holbergmedaljen 2023. Han får den blandt andet for at levere ”skarp satire og begavet gak til tiden” og for:

”en bredspektret kreativitet, der med en sproglig respektløshed har nydefineret vor tids satire i et avanceret spil med fiktioner og identiteter af en usædvanlig gennemslagskraft,” som det lyder fra Holbergkomiteen, når de begrunder valget af den 37-årige satiriker, skuespiller, musikformidler og klarinettist.

RESPEKTLØSHED OVER FOR MAGTEN

I radioformatet ”Den korte radioavis” og i podcasten ”Den korte podcast” ønsker Cilius, i rollen som seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, og makkeren Rasmus Bruun at belyse det, som Cilius kalder ”et skjult kleresi” gennem forskellige fiktionslag.

”Der er for journalister og politikere en side og en viden, man viser frem – og en side og en viden, man ikke viser frem. Og det er dét, vi har arbejdet på at få frem i lyset,” fortæller han og henviser til det greb, at de medvirkende ofte har været i tvivl om, hvorvidt de har talt til en tændt eller slukket mikrofon.

IKKE ALLE KANONISEREDE VÆRKER ER GODE

Samme respektløshed er også central i den anden del af Cilius’ arbejde. Nemlig den, der handler om at formidle klassisk musik, så den bliver interessant for flere. Trangen til at formidle netop den klassiske musik skyldes, at han ikke har kunnet genkende sig selv i måden, den så ofte er blevet præsenteret på.

”Respekten for kunstformen har i formidlingen været så stor, at det efterlader folk med et indtryk af, at store klassiske komponister ikke kan sætte en tone forkert, og at alt, de har lavet, har været godt. Men det er jo langt fra sandheden,” siger Cilius og fortsætter:

”Jeg vil gerne fortælle folk, at det er okay, at man keder sig. Og at det ikke er alle forestillinger, værker og komponister, der er gode, bare fordi de er kanoniserede.”

Nogle ville måske mene, at respektløsheden udfolder sig, netop som man læser disse linjer. For ifølge Cilius må man hellere end gerne sove sig gennem store dele af en Wagner-opera, uden at det egentlig gør noget. Og han henviser til, at man jo på Holbergs tid kunne trække et gardin for, hvis forestillingen var kedsommelig.

”Det synes jeg er helt fair. For det kan være meget langt og krævende,” siger Cilius, som i begyndelsen af interviewet proklamerede, at han ikke skænker Holberg mange tanker. Alligevel forstår han dog at henvise til oplysningsforfatteren flere gange.

Holbergmedaljen overrækkes til Frederik Cilius ved en reception mandag den 4. december, 2023.

Dermed kommer han nu i selskab med medaljemodtagere som blandt andre Ditlev Tamm, Helle Helle, Halfdan Rasmussen og Karen Blixen.