”Jeg laver ikke kunst, så folk kan stå og klappe i hænderne”

Du blev inviteret til at lave et værk til Aabenraas byrum. Hvorfor lige en fiskefilet?

”I stedet for en smagfuld, universel abstrakt skulptur eller en dekorativ malerisk udsmykning, som de fleste kan holde ud at leve med, så havde jeg lyst til at lave noget, som stak lidt mere i øjnene. Jeg havde lyst til at lave et stort, ferskt og ultrakonkret objekt, som er meget bogstaveligt, men stadig på en lidt weird måde. Så endte valget på en kæmpe ultranaturalistisk fiskefilet, da jeg længe har haft den komplekse form i kikkerten til et projekt. Det bliver en form for fordansket popkunst. Den mimer også lidt et minimalistisk, monokromt maleri, når den hænger der uden nogen form for pynt.”

Værket er blevet kritiseret for ikke at passe ind, for slet ikke at være kunst, og er i kommentarspor på sociale medier blevet kaldt ”forfærdelig”, ”skæmmende” og ”grotesk”. Hvordan er det at få de ord med på vejen?

”Det er ikke noget, der generer mig personligt. Jeg er egentlig bare glad for, at folk engagerer sig. Om de så hader eller elsker det, det er jeg ikke så optaget af. Jeg laver ikke kunst, så folk kan stå og klappe i hænderne – eller det er i hvert fald sjældent, at de gør det. Jeg er vant til, at der er en eller anden form for polarisering, hvad angår det æstetiske udtryk. Så det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over.

Hvorfor tror du, at værket har vakt så meget debat?

”Det er spændende, at en fiskefilet kan fremkalde de reaktioner. De fleste kan vel blive enige om, at det ikke er et specielt provokerende visuelt udtryk. Det må være fordi, at værket ikke lever op til folks forventninger om kunst, god smag eller lignende.”

Du har udtalt, at du er glad for den debat, der har været, men at det ikke har været det primære formål. Hvad er så formålet med værket?

”Formålet er at udsmykke den passage, som jeg har fået til opgave. Jeg blev bedt om at lave et spændende værk til det offentlige rum, som kunne trække folk til området og give dem en oplevelse, de ellers ikke ville have fået, og det synes jeg, at jeg har gjort. Reaktionerne har aldrig været målet med værket, men er alligevel langsomt blevet en del af indholdet.”

I flere interviews bliver du spurgt, om fiskefileten virkelig er kunst. Er den det?

”Jeg synes, det er et lidt kedeligt spørgsmål. Jeg er kunstner, og jeg siger, det er kunst, derfor er det kunst. Så kan man diskutere, om det er god kunst eller dårlig kunst. Men jeg tror ikke, det fører mange steder hen at diskutere, om det overhovedet er kunst. Det er tit en blindgyde, man havner i, når man taler om kunst i de offentlige medier, hvilket gør, at man ikke taler om andre og mere spændende ting.”

Hvad kunne du da godt tænke dig at tale om i stedet?

”Jamen, det er da spændende, hvordan et så konkret og naturalistisk objekt kan blive til en projektionsflade – et slags paneret spejl, for folks vidt forskellige fortolkninger. Nogle ser det som en afspejling af vores forskruede madkultur, andre læser miljømæssige spørgsmål ind i det, andre igen ser det som en hyldest af hverdagen og børnefamilien. Nogle ser det selvfølgelig også som et humoristisk take på genren “offentlig kunst”. Det er interessant, at en tre meter lang fiskefilet tillægges nogle af de samme kvaliteter, som eksempelvis abstrakt maleri i efterkrigstiden gjorde, nemlig at kunne fungere som en åben, altomfavnende form, åben for fortolkninger, når den nu både er så konkret og så dum på én og samme tid.”

Du interesserer dig for hverdagsobjekter og særligt madvarer. Hvorfor?

”Jeg har længe interesseret mig for hverdagen som kunstnerisk materiale: Familielivet, helbred, privatøkonomi, jobsituation, psykiske udfordringer og ikke mindst madvarer. Jeg har været optaget af, hvad der sker med disse banale dagligdags-fænomener, som eksempelvis en fiskefilet, og hvad der sker med trivielle ting, når de ophøjes til æstetiske kunstværker – især i store formater. Jeg er særligt optaget af forholdet mellem madvarer og abstrakt maleri. Madlavning er jo den her hverdagsaktivitet, som ofte går lidt under radaren, da det bare er en del af vores rutiner, men som egentlig har en masse virkelig spændende paralleller til maleriske processer. De fleste fødevarer er jo ret interessante, skulpturelle og maleriske, hvis man kigger ordentligt efter. Jeg har altid haft størst fokus på de her ting, som er lige omkring mig her i verden, og jeg synes, det er udfordrende, hvordan man kan få noget interessant ud af halvkedelige ting såsom elregninger, jobcentre og fiskefileter. Det er nok derfor, jeg finder det sjovere at kigge i en tilbudsavis fra Aldi end at læse en sci-fi bog.”

Hvordan har du lavet den kæmpestore fiskefilet?

”Jeg gik ned til Sydhavnsslagteren i København og udvalgte en passende fiskefilet, som jeg så fik 3D-scannet og robotfræset ud i styrofoam i stor størrelse. Derpå blev paneringen lavet af akvariegrus blandet med jesmonite for så at blive støbt i armeret epoxy og efterbehandlet med airbrush og diverse lakerede lag. Hele processen foregik hos produktionsselskabet 10 Tons. Det er altså en blanding af noget ret højteknologisk i form af 3D-scanning og robotfræsning og noget oldschool håndlavet specialeffect.”