Foto: Simon Klein- Knudsen og Julie Blik

"Om naturens magi, venskab og mobning. Om hvordan noget lidt mystisk som en bog helt konkret bliver til."

 

Forfatter/illustrator og forfatter

Anna Jacobina Jacobsen og Tina Sakura

Litteraturtype:

Illustrerede værker

Målgruppe:

Børnehave, indskoling, mellemtrin

Varighed:

Alt fra 45 minutter til 2-3 timer

Kontaktinfo:

brevtilsakura@gmail.com

jacobinasen@gmail.com

 

Kreativitet og meditation

 

Det får I

 

Et foredrag hvor vi læser højt og taler om, hvad der sker i vores bøger Lille lort, Hund og Bogen om Blom. Det handler om naturens magi, venskab og børns rettigheder. Og om forholdet mellem ord og billeder. For mange er det et mysterium, hvordan en bog egentlig bliver til. Derfor fortæller vi helt konkret om, hvordan vi arbejder. Foredraget kan udvides med en workshop, hvor de selv får lov at udfolde sig som illustratorer eller forfattere, ofte med inspiration i bevægelse og meditation.

 

Det tager I med videre

 

Børn er nye spirer! Det er vigtigt at vande dem med fortællinger om forskellige væseners væren og vigtigt at vise, at der står rigtige levende mennesker bag bøgerne og på den måde puste til læselyst. Måske får de selv lyst til at udtrykke sig: Hvilke fortællinger findes der i dem? Der er jo kun netop et eksemplar af hvert menneske i verden, derfor er hvert barns udtryk noget særligt og enestående. Den fornemmelse håber vi, at de bærer med sig!

 

Om forfatteren

 

Tina Sakura og Jacobina Jacobsen har begge mange års erfaring med foredrag og workshops for børn, og de holder meget af at komme ud og møde dem! Jacobina modtog i 2020 Kulturministeriets illustratorpris for den ordløse bog Ø. Tina modtog Kulturministeriets Forfatterpris i 2022 for Bjørnen. Begge har desuden modtaget Statens Kunstfonds 3-årige legat for deres arbejde.