Foto: Thomas Daneskov

"Samspillet mellem tegninger og tekst i grafiske romaner kan noget helt særligt"

 

Tegneserieskaber

Lars Horneman

Litteraturtype:

Grafiske romaner

Målgruppe:

Udskoling og opefter

Varighed:

Efter aftale

Kontaktinfo:

Larshorneman@gmail.com
 

 

Billedforløb i graphic novels

 

Det får I

Igennem mine seneste graphic novels, Zenobia, Ivalu og Når jeg ikke er til stede, har mit speciale været at fortælle i tegnede forløb. Det kan være helt uden tekst. Eller det kan være tegnede forløb, der adskiller sig fra teksten. De kan fortælle hver deres historie – eller samme historie på forskellig måde. I en eventuel tilknyttet workshop kan jeg vise, hvordan man på kort tid og ved enkle tegnemæssige kneb kan skabe et tegneserieforløb, der på én gang har en stor effekt og læsevenlighed.

 

Det tager I med videre

Næsten alle tegner som små, men mange giver op, når de bliver ældre. Ofte fordi deres tegnemæssige formåen ikke lever op til deres egne ambitioner. Men det er synd, for hvis man forenkler sit udtryk, kan man sagtens opnå gode resultater. Mit foredrag og min workshop er rettet mod eleverne i alderen 12 til 18 år og sigter mod at give dem nyt mod. Ikke kun på at læse, men også på at udforske de grafiske romaners muligheder som udtryksmiddel.

 

Om forfatteren

Lars Horneman er tegneserieskaber, både af egne værker og i samspil med forfattere. I mine egne værker har jeg eksperimenteret med forholdet mellem tegning og tekst. Når jeg arbejder med en forfatter, bruger jeg erfaringer fra disse eksperimenter til at bidrage til manuskriptet, så jeg bliver en slags medforfatter. Mine værker har modtaget flere priser, blandt andet Illustratorprisen, Skriverprisen og Pingprisen. Mine bøger er udkommet på 20 sprog.