Foto: Presse

"Ligesom musik, kan litteratur også sanses helt umiddelbart. Den oplevelse og glæde vil jeg gerne give videre!"

 

Forfatter

Jannik Landt Fogt

Litteraturtype:

Romaner, noveller, lyrik

Målgruppe:

Udskoling og opefter

Varighed:

2x 45 minutter

Kontaktinfo:

jannik@forlagetfjorden.dk

tlf.: 51 91 44 12

www.janniklandtfogt.dk

 

Multimodalitet & Musikvideoer

 

Det får I

Jannik Landt Fogt besøger jeres skole/gymnasium to gange. Første gang medbringer han: 60 lånebøger, tilhørende undervisningsmateriale og I får tilsendt et link, så eleverne kan lytte til lydbogen og dens soundtrack på Spotify. Under det første besøg fortæller Jannik om sin bog. Han holder også et foredrag om, hvordan musik og litteratur virker på samme måde. Anden gang Jannik kommer på besøg, cirka en måned efter, har eleverne læst bogen, og de har mulighed for at stille spørgsmål til bogen og arbejdet bag.

 

Det tager I med videre

Under det første foredrag inddrages eleverne i øvelser, hvor de skal se musikvideoer og pege på point of no return. Denne multimodale tilgang løfter alle med og giver en litteraturoplevelse ud over det sædvanlige. Efter foredraget kan undervisere vælge at arbejde videre med det tilhørende undervisningsmateriale, eller hvorfor ikke lade eleverne skrive deres egen historie og lave en playliste til den? Eller måske en video talk med et soundtrack?

 

Om forfatteren

Siden Jannik Landt Fogt debuterede med kortromanen Elektrisk Blå som et 80'er digt har han optrådt på over tyve skoler. Bogen handler om venskabet med vennen Lasse, der som voksen får ALS og dør. Den er en miljøbeskrivelse af 80'ernes og 90'ernes Vestegn og handler om identitet, venskab og sorg. Men den handler også om alle livets svære valg. Den er eksistentiel i sin grundtone og anvender referencer til musik for at styrke budskabet: Choose life!