"Pust liv i litteraturen. Gør børn og unge til medskabere af den!"

 

Forfatter:

Sandra Schwartz

Litteraturtype:

Børne- og ungdomsbøger

Målgruppe:

Indskoling, mellemtrin og udskoling

Varighed:

Efter aftale

Kontaktinfo:

sandra_schwartz@hotmail.com

tlf.: 29808484

 

 

Leg læselyst og skriveglæde ind!

 

Det får I

 

Kom med til Fe Ø med magiske feer og søde dyr. Gæt dyr og skab eventuelt din egen fe! (indskoling). Eller gå på spøgelsesjagt med børnene Noa og Ellie, dyst i spøgelsesviden og få et spøgelsesjæger-badge (mellemtrin) – eventuelt i kombination med spooky skriveskattejagt. I udskolingen tematiseres blandt andet sorg, mobning og drukkultur i foredraget: De usynlige monstre, som via værker som Sort Lucia og Festen giver de unge redskaber til at sætte ord på svære følelser og oplevelser – oplagt i kombi med en mini-novelle-workshop.

 

Det tager I med videre

 

Læselyst og skriveglæde skal leges ind! Sandra Schwartz tænker derfor altid børnene ind som kreative medskabere i sin optræden. Fe Ø åbner børnenes nysgerrighed for naturen, når de gætter dyr og eventuelt tegner og skriver om deres helt egen fe. Spøgelsesjagt taler til ungernes fantasi, de skal løse opgaver og måske skrive deres egen spøgelseshistorie. De usynlige monstre gør litteraturen levende ved at give de unge et rum til at tale og eventuelt skrive om alt det svære. Og så er der altid tid til spørgsmål, fotos og autografer!

 

Om forfatteren

 

Siden sin debut i 2012 har Sandra Schwartz udgivet mere end 55 bøger for store og små. Helt nye læsere vil tryllebindes af Fe Ø, og de lidt større griner med Monstervenner. Tweens gyser med Zombiehunden og Spøgelsesjæger og sukker henført med Mission feriekys. Og de unge føler sig set i blandt andet Sort Lucia, Festen og Se mig nu. For Sandra er litteraturens fornemmeste opgave at give indblik, udsyn og håb. Hun tror på, at den gode historie bygger bro mellem verdener, drøm og virkelighed og ikke mindst mennesker.