'Harmony of Spheres' er et af de projekter, som Kunstfonden har støttet med USA-puljen. Kunstnere: FOO/SKOU

Amerikanske drømme

Statens Kunstfond har i to år givet særlig støtte til danske kunsthåndværkere og designere med en amerikansk drøm i maven. Mere end 125 designere og kunsthåndværker har allerede fået støtte til at realisere deres USA-drømme. 

USA-satsning 2019-2021
Kunsthåndværk og design

Med en USA-særpulje har danske kunsthåndværkere og designere fået mulighed for at prøve egne ideer og udviklingsmuligheder af gennem projekter støtte til projekter og researchrejser, at afprøve deres professionelle ambitioner og rykke deres kunstneriske udvikling videre på den amerikanske scene - og få adgang til et nyt marked. Alt sammen noget som er med til at udvikle kendskabet til dansk design i USA.

"USA er lig med uendelige vidder - både geografisk, kunstnerisk og kommercielt. Tanken om at der derude findes købere for mine værker giver håb. Og håb er drivkraft. Tilskuddet fra USA-puljen har åbnet døre for et projekt som krævede en portion risikovillig kapital for at blive løbet i gang.”

- Astrid Krogh, tekstildesigner og modtager af USA-særpuljen

Lidt tættere på universet i USA

Én af dem som har fået mulighed for at komme til USA, er tekstil og lysdesigner Astrid Krog. I 2019 fik hun med midler fra Statens Kunstfond mulighed for at tage sit kunstprojekt "Patterns in the Universe” med over Atlanten for at indlede et samabejde med en af ​​de mest fremtrædende astrofysikere i verden, Dr. Margaret Geller, opdageren og kortlæggeren af ​​de største kendte mønstre i universet. Mødet mellem videnskaben og kunsten bliver lige nu omsat i Astrid Krogh lysværker.

Ser frem til nye eventyr

I 2019 fik Inger Margrethe Larsen ligeledes mulighed for at videreudvikle sit kunstneriske arbejde med projektet ”Medals for everyday heroes” i USA.

Designer Inger Margrethe Larsen fik med USA-puljen mulighed for at tage sit projekt ”Medals for everyday heroes” med over Atlanten.

Inger Margrethe Larsen har en forkærlighed for medaljer og beskriver sit projekt som et socialt kunstsamarbejde mellem hende og de mennesker, hun møder og interviewer til sit projekt. Opholdet i USA var et perfekt match, der har lagt grund for nye kunstneriske eventyr:

"Jeg blev omtalt som hende danskeren med noget på hjertet, der ser værdien i andre mennesker, og fortæller historier igennem sine unikke medaljer. Mit ophold resulterede i min første solo udstilling i USA i 2020, hvor jeg udstillede ”Medals for everyday heroes”, afholdt medalje-workshops – og foredrag samt gav interviews til lokale medier. Jeg er inviteret til at udstille i USA igen, og ser frem til nye eventyr."

Går du med en amerikansk drøm i maven?

Du kan stadig søge Kunstfonden om at realisere dine ideer til kunsthåndværk- og designprojekter i USA. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage information om nye ansøgningsfrister og relevante puljer 

Nyheder

Mere