88 mio. kr. til scenekunst for børn, unge og voksne

Statens Kunstfonde har nu uddelt midler til 88 projekter. Der har i år været særligt fokus på at støtte flerårige projekter, fordi det giver mulighed for at få mere kunst ud af pengene, og at forestillingerne kan løbe en længere periode.

13. september 2022

Udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Gitta Malling, siger:

”Vi har i udvalget besluttet at arbejde med en strategi om langsigtet tænkning, når vi uddeler penge. Det gør vi helt konkret, fordi vi mener, at vi får mere og bedre kunst for pengene. Vi giver ikke blot teatrene mulighed for fordybelse og tid og overskud til at udvikle på kunsten, så der opstår endnu bedre tilbud om scenekunst til publikum. Det giver også bedre muligheder for at tilbyde flere egne i landet de bedste teateroplevelser. Derfor har vi valgt at give flerårig støtte til 26 teatre. Et udpluk er Fix&Foxy, Teater Blik og HIMHERANDIT”.
 

Om uddelingen til Scenekunst for børn, unge og voksne:

Udvalget har uddelt 87,8 mio. kr. fordelt på flere sæsoner til 88 projekter. Der var 266 ansøgninger i alt.

Projektstøtteudvalget for Scenekunst består af Gitta Malling, Gry Worre Hallberg, Trine Wisbech, David Price og Carsten Wittrock

Se alle tildelinger

Mangler du mere info?

Statens Kunstfonds pressetelefon: 41 39 38 53

Mere