NFT-kunst er mere og andet end hurtige penge

En tirsdag eftermiddag i slutningen af august var omkring 20 billedkunstnere mødt op til workshop for at blive klogere på NFT-kunst. Ord som World Wide Web, krypto, modkultur, Web3, NFT og decentrale netværk svævede rundt i lokalet hos CATCH, Center for art, design and technology, i Helsingør.

Workshoppen skulle gøre kunstnerne klogere på, hvordan de kan bruge NFT-kunst  i egen praksis, samt hvilken betydning teknologien har for kunstverden. Nogle af deltagerne var helt med på, hvad NFT’er er for en størrelse, mens andre blot var kommet for at snuse lidt til fænomenet. Men for dem, der tænker: ”NFT-hvad-for-noget”, kommer her en forsimplet definition.

NFT er en forkortelse for “non-fungible token”, som er en digital fil på en blockchain. Det er en form for digitalt certifikat eller vandmærke på en virtuel vare, som kan handles via blockchainteknologi med kryptovalutaer. 

En NFT kan altså eksempelvis være fotos, videoer og lyd. Men det er ikke kun digitale kunstnere, der kan bruge NFT. Også skulptører og keramikere sælger NFT-kunst i form af fotos eller videoer af deres værker. Og har du købt et NFT-kunstværk, får du altså oftest ejerskab til noget digitalt og ikke et værk i den fysiske verden.

Totalændring af kunstverden

Workshoppen om NFT-kunst hos CATCH var arrangeret af Billedkunstnernes Forbund med støtte fra Kunstfonden. Der var oplæg af Majken Overgaard, leder af CATCH, og designer og lyskunstner Rune Brink Hansen. Workshoppen fokuserede på kunstneres mulighed for at tjene penge på digitale produktioner og den udvikling i kunstnerisk produktion, der finder sted online, som et resultat af de nye teknologiske muligheder. 

Ifølge Rune Brink Hansen, som det seneste år har arbejdet med at skabe NFT-kunst bestående af pixelerede GIF’er under navnet Spøgelsesmaskinen, er det bare med at få øjnene op for NFT-kunst, da han mener, det vil ændre kunst- og kulturverden, som vi kender den, totalt. 

”NFT’er giver nogle kunstarter mulighed for at udfolde sig, som de ikke havde før. Flere kunstneriske billedsprog, internetkulturer og undergrundskulturer, der ikke før er blevet hyldet som kunst, har pludselig fået et nyt medie. Her er ingen, som har kurateret og valgt ud, hvad der er god kunst. Her er alt muligt,” forklarer Rune Brink Hansen. 

NFT’er har ændret online visuel kultur, hvor både udtryk og sammensætningen af dem, der skaber og køber kunsten er anderledes, end vi er vant til. Også måden, hvorpå den teknologiske udvikling drives frem, og kunstnere betales på, er ny: 

”Der er en ny kapitalistisk bevægelse i gang hos en gruppe af mennesker, som ikke før har været god til at tjene penge, og det kommer til at rykke ved tingene. Det er heller ikke normalt, at vi ser en teknologisk bevægelse drevet af kunstnere. Det spændende, at de er med til at sætte dagsordenen på denne måde,” siger han.

En øjenåbner 

I lokalet hos CATCH i Helsingør spurgte workshopdeltagerne lystigt ind til både de to oplægsholdere og hinanden. En af deltagerne spurgte Rune Brink Hansen, a.k.a. Spøgelsesmaskinen, hvordan NFT-kunst har ændret hans praksis, hvortil han svarede:

”Det har været en øjenåbner. Pludselig er jeg helt selv in charge. Jeg skal ikke søge fonde for at kunne eksperimentere med et projekt. Jeg bruger NFT’er som skitser, som så senere kan blive til større fysiske værker.”

En af de andre deltagere var kunstner Lisa Rosenmeier, som mødte op for at snuse lidt til internetfænomenet, fordi hun mener, det er vigtigt at forny sig. Spørger man hende, om hun påtænker at give sig i kast med NFT-kunst, er hun bestemt ikke afvisende.

”Det kunne da godt tænkes. Men jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan bruge det, så det giver mening for mine værker. For mig er kunst ikke blot det enkelte billede. Jeg tænker meget i at sætte mine billeder sammen og skabe en vandring igennem dem, og det kan man jo ikke lige umiddelbart med NFT,” siger hun. 

Selvom hun er åben over for teknologien, er der også en skepsis at spore hos Lisa Rosenmeier. For når man taler om NFT’er, taler man også om store summer (hurtige) penge og pyramidespil. Og det er præcis denne fortælling, som Spøgelsesmaskinen ønsker at komme væk fra, hvilket også er et af hovedtemaerne på workshoppen. 

”Der er meget fokus på pengene, som jo er til stede, men de er ikke alt og skal ikke udgøre den fulde fortælling. Der er nemlig også en kunstnerisk underskov, som pludselig kan få sin egen helt frie stemme og vise deres kunst uden om gallerierne og museerne,” siger han og tilføjer:

”Derudover håber jeg, at vi med workshoppen har fået folks øjne op for nogle af de mere bæredygtige platforme, da flere af de mest kendte blockchains bruger frygtelig meget af klodens sparsomme energi.”