Koncertvirksomhed og musikfestivaler

Frist: 14.08.2020, kl. 23:59

Kunstområde :

Tilskud til afholdelse af koncerter og musikfestivaler.

Det er ikke desværre ikke muligt at ansøge på mobilen med vores nuværende løsning.

Modtag mail om kommende frister

Note:

Vær opmærksom på, at du kan indsende din ansøgning indtil 23:59 på dagen for ansøgningsfristen, men vi anbefaler, at du indsender i god tid. Ansøgningsskemaet vil være tilgængeligt her på siden senest en måned før fristen.

Forventet ansøgningsfrist 14. august 2020. Ændringer kan forekomme til ansøgninger i 2020.

Ansøg

Hvem kan søge?

  • Musikforeninger, koncertforeninger, festivaler og andre koncertarrangører inden for alle genrer.

Du kan søge tilskud til:

  • afholdelse af koncerter og musikfestivaler.

Det er en forudsætning:

  • at der afholdes mindst 5 koncerter
  • at koncertaktiviteterne har offentlig adgang, og at der tages entré. Udvalget kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra entré-krav
  • at koncertarrangøren yder professionel tarifmæssig honorering til de medvirkende musikere.

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis dit projekt går på tværs af kunstarterne.

Hvem kan ikke søge?

  • institutioner, der har en flerårig aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Du kan ikke søge tilskud til:

  • koncerter, der gentages inden for ét tilskudsår
  • konkurrencer, shows, awards, jubilæer, fødselsdage og arrangementer med præmieuddelinger
  • et ensembles turnévirksomhed (søg i stedet puljen ”Orkestre, bands, kor og ensembler”)
  • rytmiske spillesteder, der modtager driftsstøtte eller vil søge honorarstøtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik
  • kirkers egne arrangementer
  • bibliotekers egne arrangementer
  • arrangementer rettet mod børn (søg i stedet puljen ”Børn og unge - Læringsmiljøer og talentudvikling”).

Hvad er formålet med ordningen?

Statens Kunstfond har til opgave at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Formålet med denne ordning er at sikre udbuddet af koncerter og festivaler af høj kunstnerisk kvalitet, der præsenterer mangfoldighed og/eller fornyelse inden for alle musikalske genrer.

Sådan vurderes din ansøgning

Ved musikudvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet og geografisk og genremæssig mangfoldighed i forhold til det samlede udbud på området. Udvalget lægger i sin vurdering af den kunstneriske kvalitet særligt vægt på:

  • formidling og udtryk
  • originalitet og nyskabelse
  • vision og ambition

Udvalget lægger desuden vægt på:

  • antallet af koncerter der forventes afholdt i tilskudsåret
  • at koncerterne gennemføres med en rimelig egenindtægt
  • at der er lokal medfinansiering og/eller sponsorat/fondsstøtte
  • at der fra år til år er en vis variation i repertoire og/eller kunstnervalg

Det er et krav ved afholdelse af 10 koncerter og derover:

  • at der er lokal medfinansiering og/eller sponsorat/fondsstøtte
  • at koncerterne markedsføres effektivt og målrettet, også i forhold til nye publikumsgrupper

Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre en spredning af kunststøtten.

Har du inden for de sidste tre år søgt tilskud hos Statens Kunstfond, vil disse oplysninger indgå som grundlag for behandling af din ansøgning.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Du skal indsende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsskema, som du finder her på siden – vi modtager ikke fysisk materiale.

Nederst på siden kan du finde ansøgningsskemaet som PDF. Det kan du orientere dig i, så du er sikker på at have alle oplysninger og bilag klar, inden du udfylder den egentlige ansøgning. Det elektroniske ansøgningsskema har nemlig en sikkerhedstimeout på 15 minutter, så du skal udfylde og indsende det relativt hurtigt.

Vi anbefaler, at du bruger browseren Chrome eller Firefox, når du udfylder din ansøgning.  

Du skal vedhæfte følgende bilag:

  • Obligatorisk bilag – hent bilagsskabelon her.
    • I skabelonen skal du beskrive, hvad dit mål er for det projekt, du søger tilskud til. Det kan for eksempel være antal koncertaktiviteter i 2021. Hvis du skal afrapportere for et eventuelt tilskud, ser vi nemlig på, om du har opfyldt de mål, du skriver i din ansøgning.

Hvis du søger tilskud til det samme projekt hos andre udvalg under Statens Kunstfond, skal du også skrive det i ansøgningen. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan modtage støtte fra flere forskellige puljer til den samme aktivitet inden for projektet.

Du skal være opmærksom på:

  • at de vedhæftede bilag maksimalt må fylde 15 MB i alt 
  • at vedhæftet materiale kun kan modtages i formaterne: PDF, Word og Excel. Vi modtager ikke ZIP-filer
  • at du ikke kan eftersende bilag eller ændre i din ansøgning, når den først er indsendt. Mangler din ansøgning bilag eller anden information, skal du indsende en ny, komplet ansøgning
  • at det altid er den seneste ansøgning, du har sendt til os, der bliver behandlet af udvalget
  • at din ansøgning skal indeholde alle obligatoriske bilag for at blive behandlet af udvalget. Yderligere materiale, ud over det der er beskrevet i ansøgningsvejledningen, vil ikke indgå i vurderingen af din ansøgning
  • at du selv er ansvarlig for, at ansøgningsskemaet er udfyldt korrekt, og at alle de ønskede bilag er vedhæftet. Tjek derfor din kvitteringsmail, hvor dine bilag til ansøgningen vil fremgå.

Økonomi

Du kan danne dig et indtryk af beløbsstørrelser på projekttilskud ved at kigge på tidligere tildelinger.

Udbetaling

Hvis du får tilskud, skal du have en NemKonto, for at vi kan udbetale beløbet. Alle tilskud bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til det CPR/CVR-nummer, du oplyser i ansøgningen. Hvis du for eksempel ansøger med et nyt CVR-nummer, skal du sikre, at du har fået tilknyttet en NemKonto. Det skal ske inden du får et eventuelt tilsagn og tilskuddet bliver udbetalt.

Hvis du, efter Skatteforvaltningens definition, er fraflyttet Danmark, eller er udenlandsk ansøger, kan du få udbetalt et eventuelt tilskud til en udenlandsk konto. I de tilfælde skal du udfylde bankoplysningsskema for lande med IBAN eller bankoplysningsskema for lande uden IBAN.

Pengene bliver udbetalt så tæt som muligt på den startdato, du har oplyst for din udgiftsperiode. Du bør derfor afstemme startdatoen for dit projekt med den dato, hvor dine første udgifter for projektet falder.

Vi indberetter tilskuddet til Skattestyrelsen. Men der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb.

Hvornår får du svar?

Du får svar på din ansøgning på e-mail medio november.

I perioden indtil da vil alle ansøgninger blive klargjort og sendt til udvalget og herefter læst og behandlet. Og når der er truffet afgørelse i alle sager fra samme ansøgningsrunde, bliver tildelingerne offentliggjort på vores hjemmeside.

Her finder du også navnene på alle ansøgere til Statens Kunstfond, der bliver offentliggjort i udvalgenes referater.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail. I kvitteringsmailen finder du dit ansøgningsnummer, som du skal oplyse, hvis du henvender dig til os.

Her kan du også se de bilag, du har vedhæftet i ansøgningen. Det er dit eget ansvar, at de nødvendige bilag er sendt med – så husk at kigge din ansøgningskvittering godt igennem.

Hvis du får tilsagn/tilladelse/dispensation skal...

Når vi uddeler tilskud i Statens Kunstfond, er det vigtigt for os, og ikke mindst lovmæssigt påbudt, at pengene bliver brugt til netop det, du har søgt dem til. Og derfor skal du afrapportere til Slots- og Kulturstyrelsen efter bestemte retningslinjer. Hvordan du skal afrapportere, afhænger af hvor stort et tilskud du har fået. Læs mere om afrapportering/regnskabsaflæggelse.

Hvem vurderer ansøgningen

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der vurderer ansøgningerne og træffer den endelige beslutning om hvem, der skal modtage tilskud.

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Se ansøgningsskemaet i sin fulde længde (kan ikke udfyldes)

Ansøg
Mere