Kunstnerens rolle
Kunst i offentlige rum
Når man vælger at prioritere kunsten som en strategisk faktor i udviklingen af et fysisk anlæg eller sted, kan kunstnerne have forskellige typer af roller gennem den lange proces fra strategi til realisering. Disse roller er vigtige at have fokus på, inden projektet sættes i gang, da det også er med til at definere, hvilket resultat, man skal stå med i hånden til sidst.
Typisk tænkes kunstneren primært som den formgivende part, som producent af midlertidige og permanente kunstværker til det offentlige rum. Men de kunstneriske kompetencer kan med fordel også komme i spil på et langt tidligere tidspunkt i udviklingsprojekterne. Kunstnernes evne til at tænke visionært, opfindsomt og kritisk kan bidrage til en reel forandring og forankring af stederne.
På det tidlige strategiske niveau kan kunstnerne indgå som den analyserende part, der på en kreativ og alternativ måde kan undersøge og kortlægge et steds mangfoldige identitet.
En tredje position kan være den engagerende, hvor kunstneren kan involvere forskellige aktører i kunstneriske aktiviteter. Det kan formidle viden om kunstens potentiale og skabe interesse og ejerskab for projekterne i processen frem mod en realisering af kunsten i det offentlige rum.
Endelig er kunstneren ofte også projektleder på sine eller andres kreative projekter. Disse projektledelses-kompetencer er særligt vigtige i forhold til inddragelse, budgetplanlægning, tidsplan og koordinering med andre partnere i projektet. Samlet set er disse kompetencer del af kunstnerens kunstfaglige kompetencer.
Kunstnerne kan således konkret støtte og guide opdragsgiveren i planlægningen af kunsten i det offentlige rum på forskellig vis.
Kunstnerens rolle i udviklingen af kunststrategier
Det kan have stor værdi at involvere kunstnere tidligt i processen, hvis man ønsker at arbejde mere strategisk med kunst i det offentlige rum. Så kan kunstneren nemlig indgå på lige fod i de tværfaglige teams, som skal sætte retningen for kunsten. I denne rolle bidrager kunstneren ofte med en anden måde at tænke steder og udvikling på, som adskiller sig fra f.eks. byplanlæggere, landskabsarkitekter, kulturkonsulenter og/eller kommunens embedsværk. Kunstneren kan bidrage med en nuanceret og alternativ analyse af de steder og miljøer, der er i spil. Samtidig kan kunstneren med sin viden om feltet og de kreative potentialer sikre, at det kunstfaglige blik indgår i visionen for kunststrategien. I den forstand vil her være tale om samskabelse med forskellige faglige aktører, hvoraf kunstneren er én ud af flere.
Konkret kan kunstnerens metode i denne proces være:
- Kreativ analyse
At identificere og analysere et steds kulturelle identitet og værdier. Kortlægning af de mennesker, steder, fysisk infrastruktur og områder, der indeholder betydningsfulde æstetiske, historiske, sociale og økonomiske værdier, som gør stedet unikt – eller som besidder et særligt potentiale for en kunstnerisk bearbejdning.
- Formgivning af den kreative analyse
At formidle resultatet af analysen på en kreativ måde – f.eks. gennem en midlertidig udstilling, aktiviteter eller event. Sådan kan kunstneren være med til at give opmærksomhed til eksisterende aktiver i lokalsamfundet såsom borgernes stemme, lokalhistorie eller andre kulturelle værdier på stedet. Samtidig kan den kreative formgivning af analysen være et vigtigt formidlingsmæssigt element, det kan udbrede forståelsen af, at kunsten mest af alt handler om en alternativ måde at gå til og forstå omverdenen.
- Involvering og engagement
At afholde inddragende kunstneriske workshops eller andre aktiviteter, hvis formål er at skabe viden, interesse og ejerskab for kunststrategien fra start til slut. Her lægges vægt på den kreative kompetence som en anderledes måde at engagere på. De engagerende aktiviteter vil derfor både have et analyserende og et udviklende perspektiv, og kan ligesom formgivningen være med til at vise alternative måde at bruge kunst/kunstneriske praksisser på.
Kunstnerens rolle i udviklingen af kunstprogrammer
I arbejdet med at udarbejde et kunstprogram kan kunstnere med fordel inddrages som idéudviklere og rådgivere. Kunstnernes særlige sanselige og konceptuelle tilgang til steder og formgivning kan være afgørende for valget af temaer og lokaliteter i kunstprogrammet.
De konkrete opgaver kan være:
- Involvering og engagement
At afholde eller medvirke i inddragende kunstneriske workshops eller andre aktiviteter, hvis formål er at skabe viden, interesse og ejerskab for kunstprojektet fra start. Her lægges vægt på den kreative kompetence som en anderledes måde at engagere på. De engagerende aktiviteter vil derfor både have et analyserende og et udviklende perspektiv, og kan ligesom formgivningen være med til at vise alternative måde at bruge kunst/kunstneriske praksisser på.
- Inspirator
De inddragende workshops kan også være for forskellige interessenter og/eller borgere. Her vil kunstnerens formål være at sætte ord og billeder på kunstens potentiale i det givne udviklingsprojekt. Kunstnerens rolle kan her være at være inspirator og idéudvikler.
- Kunstfaglig rådgiver
Medlem af kunstudvalg eller anden beslutningsdygtig organisation omkring kunstprogrammet. Kunstneren kan her bidrage med højt kvalificeret kunstfaglig viden om kunstgreb, processer og praktik.
Kunstnerens rolle i udviklingen af handlingsplaner
Udarbejdelsen af handlingsplaner for kunst i det offentlige rum ligger tæt op af den klassiske kunstneriske proces fra planlægning til afsluttende gennemførelse af kunstværker i det offentlige rum.
Kunstnere kan dermed med fordel tildeles opgaver som:
- Projektleder
Ansvar for den overordnede tidsplan og økonomisk ramme for kunstprojektet. Herunder koordinering med arbejdsgruppe og opdragsgiver.
- Kunstfaglig rådgiver
Medlem af kunstudvalg eller anden beslutningsdygtig organisation omkring kunstprogrammet. Kunstneren kan her bidrage med højt kvalificeret kunstfaglig viden om kunstgreb, processer og praktik.
- Samarbejdspartner i samarbejdsprojekter
F.eks. samarbejde med en tegnestue eller en anden type formgiver.