Ditte Ejlerskov præmieres for udstillingen ’The Cult of Oxytocin’. Udstillingen blander meditativt malerier med digitale medier i en vellykket totalinstallation, der rejser vigtige spørgsmål bl.a til den eksplosive stigning i antallet af mennesker, der lider af stress og udbrændthed. Ditte Ejlerskov præmieres for en imponerende helstøbt totaloplevelse, der på direkte og poetisk vis påvirker både krop og sjæl og får én til at reflektere over betingelserne i vores moderne liv.  

Julie Stavad præmieres for udstillingen ’I’m here for pleasure but it is no fun’. Stavads skulpturer er først og fremmest kropslige – og så er de heller ikke uden humor. Her er der så meget i spil, at det bobler over i hovedet, selvom Stavad digter videre på det minimale ved at lade et langt metalrør indgå, og henviser til popkunsten, som fx Claes Oldenburgs læbestift i stor skala, Lipstick (Ascending) on Caterpillar Tracks, 1969-74. Det er ikke bare en afvisning af minimalismens upersonlige forhold til skulpturen, der er på færde, det er en insisteren på fortællingens gyldighed, og på skulpturens rolle i den fortælling. For sin nonchalente og sikre måde at orkestrere og forny skulpturen på, præmieres Julie Stavad.

Kristoffer Akselbo præmieres for udstillingen ’WDB2’. Fra Korsørs gader træder man igennem den fine dør til Kongegården, ind i en lang tværgående passage, udgjort af råt trådhegn, bukket groft i facon og ført tæt langs de eksisterende vægge. Passagen udgør en parallel rumdannelse i en urovækkende symbiose med Kongegårdens historiske arkitektur, og imellem de to filmiske narrativer udfoldes et forløb med et skrøbeligt overnatningshi, stoflige fortætningspunkter af smukke og mærkelige, håndvævede mini-gobeliner og nedbrydende vækstområder, der breder sig i det galvaniserede gitters monotoni som dekorative bladornamenter. Kristoffer Akselbo har formået at transformere de historiske rammer til et uhyggeligt og uvist sted, hvor en kompleks og eksistentiel fortælling om videnskab, teknologi og menneskelig erkendelse, der er ude af sync, udspiller sig i farlige og forladte omgivelser, som vi, med bange anelser, tror at genkende.

Jette Gejl præmieres for udstillingen ’Treatise on Beige Objects’. Udover at arbejde med de kulturhistoriske, politiske og sociale aspekter af farven beige opsamler Gejl de utallige personlige historier, minder og følelser, som bidragsydere forbinder med den specifikke farve, som er indlejret i beige objekter, som de bringer ind i projektet. Udstillingen skaber et rum, som åbner for uforbeholdne, udogmatiske og ubegrænsede møder og handlinger. Her forbindes det enkelte objekt til et samlet hele igennem anekdoter, minder, mennesker, forhold, systemer eller mellemrum i de kunstneriske installationer. De personlige historier indsamles så filtrerede som muligt og indgår sammen i samlingen af beige objekter som del af et konstant voksende beige arkiv.

Kurator Tijana Miskovic og de 7 kunstnere Alen Aligrudić, Amel Ibrahimović, Ana Pavlović, Ismar Čirkinagić, Nermin Duraković, Suada Demirović, Vladimir Tomić præmieres for udstillingen ’Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien’. Udstillingen samler syv toneangivende danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien i en kraftfuld udstilling. Værkerne behandler på meget forskellig vis temaer om krig, migration, asylpolitik og følelsen af hjem, og spænder over vidt forskellige medier som video, skulptur, performance og installation. Udstillingen præsenterer over hele linjen dybt personlige udsagn, som på poetisk, dokumentarisk og konfrontatorisk vis formår at åbne op for essentielle temaer om tilhørsforhold og hvad det vil sige at være et menneske på flugt.

Kurator Stense Andrea Lind Valdan og deltagende kunstnere Orsolya Bagala, Elke Krystufek, Jules Fischer, Dorothy Iannone, Al Masson, Laurel Nakadate, Maria Pasenau, Barbara Wagner & Benjamin de Burca og Bobbi-Johanne Østervang præmieres for udstillingen ’MAMA MIA’. Intime forbindelseslinjer trækkes mellem kunstværkerne i udstillingen, der både angår materialer og indhold, og som undervejs i udstillingen knyttes til det arkiv af J.F. Willumsens kunst og skitser, som museet her får aktiveret på en hidtil uset måde.  Via denne på samme tid ømfindtlige og skarpe kuratering formår kunstner og kurator Stense Andrea Lind-Valdan at vække nye aspekter frem i både de aktuelle værker og J.F. Willumsens arkiv og værker, ligesom de udstillede værker fremmaner både en ømhed og en styrke i selskab med hinanden.

Isabella Solar Villaseca præmieres for udstillingen Memory Marketplace. I udstillingen trækker Villaseca på sin chilenske afstamning og svenske opvækst i Stockholms forstæder, hvor det at samles og danse var en fejring af en fælles kultur og et fædreland tabt til fascismen. Udstillingen behandler, hvordan dans og rytme, folklore og protestsange både kan bruges som helende aspekt i opposition til et foruroligende politisk projekt og samtidig som værktøj til magthavernes propagandamaskine.
Udstillingen fremstår sofistikeret og kraftfuld, og man mærker et verdenshistorisk moment udfolde sig klart for én via kunstnerens dybt personlige tilgang.

Kuratorer Barly Tshibanda, Nanna Katrine Hansen og Katrine Dirckinck-Holmfeld, samt kunstnere Bernard Akoi-Jackson, La Vaughn Belle, Jupiter J. Child, Julie Edel Hardenberg, Oceana James, Arash Pandi og Sabitha Söderholm præmieres for lydværket 'Voices in the Shadows of Monuments. Audio-walken består af ni stationer ved hvert sit historiske monument eller bygning i byrummet. Det er samtidig ni kunstneres fortællinger om de betydningslag, der manifesteres i de fysiske bygninger og monumenter. Det er et generøst projekt, der skaber sprækker og nuancer i det traditionelle, historiske billede af Danmark som kolonimagt, og bidrager på en meget vedkommende og væsentlig måde til at kvalificere forståelsen af, hvad identitet og tilhørsforhold betyder, og hvilke konsekvenser dette har for vores liv som mennesker.
 

Anker Bak præmieres for udstillingen ’En ny værdighed’. Med udstillingen har Bak sat kærligt fokus på et yderst relevant område, nemlig hjælpemidler til fysisk svækkede samt kisten til når livet er slut. Anker Baks høje indlevelsesevne, omhu og kvalitetssans gør at man får lyst til at gå med krykken og køre med rollatoren, at røre ved kisten og ligge i netop sådan en, når livet er slut. Udvalget ser et stort potentiale i Anker Baks empatiske og humane tilgang til design og i hans dybe materialekendskab og håndværksmæssige formåen. 

A. Petersen og Bygning A præmieres for at forene et udstillingssted, en møbelpolstrer, en snedker og en butik under et og samme tag, så det virker selvfølgeligt. Med mod og vilje til at udfordre, udvikle og undersøge provokerer, oplyser og underholder de publikum. Udstillingerne har altid et forstyrrende element - f.eks. en dryppende vandhane - og ferniseringerne viser mod til at rykke frem for at lefle. Alle udstillinger er seværdige og tankevækkende, samtidige og ofte smalle inden for området Kunsthåndværk og Design - kvaliteten af såvel det udstillede som selve udstillingerne er gennemgående høj. De produkter som A. Petersen selv producerer er lige så modige og kompromisløse - såvel som alt der sælges i butikken er nøje kurateret og af højeste kvalitet.

Anders Hermansen præmieres for cyklen ’Hermansen’. Geometrien har samme indlysende enkelhed som den klassiske diamantramme, men ved nærmere eftersyn ses, at stellet er asymmetrisk. Et modigt valg som er mere en blot en designers formfantasi: den sideværts forskydning gør det muligt at opnå en større stivhed og dermed ditto kraftudnyttelse uden at det koster på vægten. Designet er såvel modigt som legende, nyt og klassisk, funktionelt, velproportioneret og selvfølgeligt. På den elektriske udgave af cyklen er batteriet elegant og humoristisk udformet som en drikkedunk, der monteres bag på saddelstangen. Cyklens design fortjener en plads i cyklens lange historie.

Malte Gormsen præmieres for sit garderobeskab ’MG304 Wardrobe’. Gormsen har kastet sin kreative kærlighed på den skandinaviske design tradition,- træ og håndværk i et super elegant solitært garderobeskab. Det er en meget taktil og træagtig følelse garderobeskabet imødekommer en med. Malte Gormsen har udviklet og udfordret det traditionelle garderobeskab. Dejligt at se at garderobeskabet kan udføres i andre materialer end melamin belagt spånplade. Malte Gormsen præmieres for sin vedholdende stræben efter det ypperligste og for at forfine sit håndværk og sin kunnen på mesterlig vis.

Snedkernes Efterårsudstilling præmieres for deres Eftersårsudstilling 2022. “Fabrik” er temaet for årets udstilling. Et ord som har fået en nostalgisk tone i takt med at produktion er flyttet ud af landet og har gjort danske fabrikker til sjældne og eksotiske udflugtsmål eller som her til temaet for en udstilling. Udstillerne har alle et professionelt forhold til det at fabrikere og forholder sig bredt til temaet. Fælles for udstillerne er den høje håndværksmæssige kvalitet, som bindes sammen af et ubrudt podie, der snor sig igennem den gamle fabrikshal som et stiliseret samlebånd. Elegant, enkelt og intelligent løst af Sara Martinsen. Det er en fornøjelse at se, hvordan godt håndværk, omhyggelighed og kompromisløs skabertrang udfoldes på fyrrende år med uformindsket styrke. 

Lene Bødker præmieres for udstillingen ’Stories to be told’. Udstillingen er gribende, sanselig, smuk og tankevækkende. Lene Bødker modellerer intuitivt i ler og behandler i sit arbejde universelle filosofiske temaer knyttet til livet og døden. Lene Bødkers stramt kuraterede udstilling er iscenesat på den mest overbevisende måde, der fremhæver alt det essentielle i værkerne og i glasset som materiale og skulpturel form. Bevægelsen gennem udstillingens rum er orkestreret med sikker fornemmelse for rytmisk variation i de tematiske sammenhænge og sammen med den meget fine lyssætning, der supplerer det naturlige dagslys, fremhæves Bødkers glaskunst på allerfornemmeste vis.

Katarina Egsgaard præmieres for udstillingen ’Alive and Kicking in Cph’. Med formmæssig suverænitet helliger Egsgaard sin opmærksomhed på oversete detaljer og tør stille et kritisk lys på fortællinger som kun få har spurgt ind til. Intet er helligt. Historiske magtforhold og ikoniske fortællinger italesættes, sættes på hovedet og åbner sig på ny. Katarina Egsgaards mesterlige modelleringer med præcist docerede glasurer er vildt at se fra så ung en kunstner. ’Alive and Kicking in Cph’ er en ambitiøs og smukt orkestreret udstilling med alle dens sammensatte elementer. Tak, vi ser byen i et nyt lys og du har bragt magi ind i hverdagen.

Mariko Wada præmieres for værket 'TERRAIN'. Uanset hvor velgennemtænkt et nyt byggeri eller en ny bydel måtte være, er det svært at opleve “sjælen” inden livet har fået tid til at udfolde sig, leve og vise sig. Mariko Wadas værk  “TERRAIN” gør netop dette; viser spor og aftegninger af liv som kun det levede liv kan tegne. Under loftet i en af bydelens smalle passager som er indgang til en beboelsesgård, har Wada placereret store keramiske relieffer. Reliefferne viser (fod-)spor fra børnefødder, gummistøvler, cykelhjul, barnevogne, hundepoter- kort sagt spor fra kommende beboerne længe inden de er flyttet ind. Enkelt og klart. Bravo.

Ali Abassi præmieres for filmen 'Holy Spider'. I 'Holy Spider' følger vi en kvindelig iransk journalist, som forsøger at afsløre identiteten på en seriemorder, der dræber kvindelige sexarbejdere i Mashhads gader. Filmen er inspireret af virkelige hændelser og skildrer ikke blot de rædsler, en enkelt mand udsætter sine ofre for, men også et helt samfund som er med til at opretholde et hadsk og undertrykkende kvindesyn. . Igennem et drama med voldsomme filmiske greb insisterer Ali Abassi på, at publikum skal mærke de grufulde hændelser, der ryster os endnu mere netop nu, hvor iranske kvinder og mænd risikerer livet i gadedemonstrationer. Det er vores håb, at Ali Abassi vil fortsætte med at give os modige og nødvendige filmoplevelser.