Trine Young fra Rodinia Generation, som var blandt oplægsholderne til Symposium 2024 i Herning. Foto: Mikkel Holm Jensen.

Symposium 2025: Sans for samfund

Når kunsthåndværkere og designere vil bidrage til løsning af store udfordringer, så kræver det ikke kun dyb viden om materialer og produktion, men også indsigt og engagement i samfundet.

Kunsthåndværk og design kan virke som sprog, der viser nye veje for hverdagslivet og giver borgerne magt til at gentænke deres behov og ideer til en ændret livsform og velfærd. Men det kræver en udveksling, hvor kunsthåndværkerne og designerne forholder sig til stadig nye grupper, situationer og samfundsaktører.

Vær med, når vi styrker den faglige dialog og kritiske debat inden for kunsthåndværk- og designområdet. I år høster vi gode erfaringer fra best practice-projekter i det offentlige rum, metoder til grøn omstilling, og udvekslingsprojekter i produktionsmiljøer på tværs af Norden. 

Vi ønsker derfor at samle alle typer af aktører, både selvstændigt udøvende, firmaer, formidlere, offentlige medarbejdere, borgere og politikere for at debattere, vise de gode løsninger frem og udveksle tanker og ideer.

 

SANS FOR SAMFUND

Symposium 2025: Sans for Samfund er arrangementet, hvor du kan være med til at styrke den faglige dialog og kritiske debat inden for kunsthåndværk- og designområdet. Og i år handler det om os alle sammen og hvordan kunsthåndværkere og designere bidrager til samfundsløsninger, der gør en forskel. Vi ser frem til to dage med oplæg og diskussioner om projekter, der har taget livtag med såvel snævre som brede udfordringer, og lægger op til debat om, hvordan kunsthåndværk og design både kan udfordre og påvirke de omstillinger, samfundet står i.

 

TID & STED

Onsdag d. 8. oktober fra kl. 13.00 på CLAY, Middelfart. Med efterfølgende overrækkelse af KH-prisen og middag på HUSET Middelfart.

Torsdag d. 9. oktober kl. 9.30-14.30 på KulturØen, Middelfart.

 

KH-PRISEN

Som en del af Symposium uddeles KH-prisen den 8. oktober. KH-prisen tildeles hvert år til en person eller en gruppe, der på eget initiativ har fremmet den faglige dialog og har skærpet og kvalificeret debatten om kunsthåndværk og design. Udover at hædre en prismodtager er KH-prisen også en indsats, der yderligere honorerer danske kunsthåndværkere og designere, der får til opgave at udforme prisen.

 

PROGRAM

Moderator Ane Cortzen styrer slagets gang, når vi blandt andet skal debattere, hvordan kunsthåndværk og design både kan udfordre og påvirke de omstillinger, som samfundet står i.
Glæd dig derudover til at møde:
Ole B. Jensen
Stupid Studio
Middelfart Kommune
Form Design Center (SE)
Danske Kunsthåndværkere og Designere
Rune Fjord
Christina Augustesen
Marie Retpen
CLAY 
samt mange flere…

Det er gratis at deltage men kræver tilmelding via link i menuen til venstre.

Mere