Signe Wenneberg går forrest og viser os, hvordan arkitekturen kan være rummelig

Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur giver følgende motivering for tildelingen. 

Signe besidder et beundringsværdigt instinkt for medfølelse, som endda rækker ud over det menneskelige fællesskab. Og som ethvert medfølende menneske i en uretfærdig verden engagerer hun sig i forandring. Signe er en forandringsagent. Hun lader sig ikke korrumpere, men følger sit eget kompas. Med fuld integritet og altid på veldokumenteret grundlag giver hun stemme til dem eller det, der ikke bliver hørt. I et globalt perspektiv, når hun som rejsende journalist har rapporteret fra Afrika om vores ansvar for uligheden mellem nord og syd. I mikroskalaen, når hun forsvarer insekterne i grøntsagsbedet og udtrykker sin taknemmelighed til hønsene. Det hele hænger jo sammen, for i kærligheden til vores planet er det umuligt ikke at se det store i det små.

Og så er der mellemskalaen. Det er her arkitekturen bliver relevant. Signe er ikke kun solidarisk med de levende væsener, men også med den skønhed og nytteværdi, som mennesker kan frembringe, herunder bygninger. Signe kæmper en sej og modig kamp imod nedrivning. Hun forsvarer alle bygninger, som var det ukrænkelige individer. Hun er hurtig og effektiv, og som en krigsfotograf cykler hun rundt og fotograferer huse, der er under nedrivning eller i fare for at blive det.

Forbryderalbummet med før- og efterbillederne er ikke for sarte sjæle. Særligt fordi mange af billederne i albummet er af huse, der eksponerer æstetiske kategorier, der er groft undertrykt i ejendomskapitalens forråede verdensorden: Det nuttede, det sjove, det udsmykkede, det fjollede. Kvaliteter, der udtrykker menneskelivets dejligste og mest overskudsagtige sider, men som elimineres systematisk under frembringelsen af abstrakt investeringsværdi.

Selv om de truede bygninger er sorgens genstand, gælder solidariteten naturligvis også de naboer, der mister deres sted, og det samfund, som mister sin fortid og sin kollektive hukommelse. Bygningers levetid overstiger langt menneskers, og derfor skaber de identitet og fællesskab på tværs af tid. Vores individuelle nutid får dybde gennem vores fælles fortid. Når Signe værner om bygninger, er det i solidaritet med vores efterkommere.

Signes medier er foredrag, bogudgivelser og ikke mindst den digitale ’Den lille grønne avis’ med over 100.000 abonnenter. Som selvstændig, redaktørløs journalist, kan hun skrive, lige hvad hun vil. Derfor står artiklerne skarpt, og ofte med klar adresse på de ansvarlige for destruktionen af fælles værdier. Ikke sensationslystent, ikke aggressivt, men med det myndige medborgerskabs stemme. Det er vanvittigt populært, og derfor effektfuldt. Signe får dag for dag flere til at være solidarisk med planeten.