Signe Wenneberg viser solidaritet med mangt og meget. Hun gør det, når hun som rejsende journalist har rapporteret fra Afrika, eller når hun forsvarer insekterne i grøntsagsbedene. Og så gør hun det for al den arkitektur, som bliver revet ned landet over – på trods af, at den kunne leve mange år endnu. Gennem foredrag, bøger og ikke mindst hendes digitale medie ’Den lille grønne avis’ kæmper hun for de bygninger, der præmaturt rives ned. Hun kalder selv sin journalistik for ”rebelsk” og formår at engagere mange i at vise solidaritet med den skønhed og nytteværdi, som mennesker kan frembringe. Hun forsvarer alle bygninger, som var det ukrænkelige individer. Og netop derfor modtager hun årets Solidaritetspris. 

Solidaritet med fremtiden

”Jeg siger tit, at huse er noget, vi har til låns,” fortæller Signe Wenneberg, da vi taler med hende om Solidaritetsprisen. ”Som jeg ser det, er der sådan set ikke noget, vi ejer i den korte tid vi er på jorden. Meget af mit arbejde handler om at sætte sig i de næste generationers sted. Det gør jeg ved at kigge på klima- og ressourcekrisen og se på, hvad nutidens forbrug kommer til at betyde for fremtidens generationer og deres levemuligheder. Det handler om at være solidarisk nu og dermed forbedre mulighederne for dem, der kommer efter os… Ingen kan gøre alt og alle kan gøre noget her!"

I motiveringen for tildeling af Solidaritetsprisen til Signe Wenneberg skriver Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur blandt andet:

”Signes medier er foredrag, bogudgivelser og ikke mindst den digitale ’Den lille grønne avis’ med over 100.000 abonnenter. Som selvstændig, redaktørløs journalist kan hun skrive, lige hvad hun vil. Derfor står artiklerne skarpt og ofte med klar adresse på de ansvarlige for destruktionen af fælles værdier. Ikke sensationslystent, ikke aggressivt, men med det myndige medborgerskabs stemme. Det er vanvittigt populært, og derfor effektfuldt. Signe får dag for dag flere til at være solidarisk med planeten.”

Læs hele udvalgets motivering