Yvette Brackman (f. 1967)

Begrundelse for tildeling

Yvette Brackman har med sin baggrund og familiehistorie en helt særlig stemme i dansk kunstliv. Med performance, syede objekter, kostumer, skrevne ord og video fortæller hun historier om kulturel overlevelse og tilpasning, samt påvirkningen fra politiske systemer. Med dette udgangspunkt undersøger Brackman forholdet mellem krop, rum og erindring, såvel som samspillet mellem oprindelse, fordrivelse og eksil.

Igennem hele Brackmans karriere har det performative, det kollaborative og kunstnerisk forskning som metode været væsentlige markører i hendes virke. Hun trækker på referencer til socialpolitisk kunst, den russiske historiske avantgarde og hendes families historie som immigranter, samt sin fars erindringer fra en barndom i det sovjetiske fangelejrsystem.

Siden start 1990’erne har køn, mode og kroppen været gentagende elementer i Brackmans performative værker. Som i Autoerotic Lingerie fra 1994 og Blanket Series/Material Collection fra 1995-1997, hvor objekter og kulturelle artefakter gør kropsdele til legende objekter. Værkerne fungerer både som kropslige erfaringer (for dem der bærer dem) og kontemplative objekter.

Kollaborative processer anvendes ofte i Brackmans praksis, hvor hun inddrager sin familie og sit publikum og gør på den måde dem til medskabere. Ved hjælp af rollespil og sociale interventioner undersøger hun betydningen af historiefortælling i sociale relationer. Som i Of Living and The Dead (2012), hvor vi ser kunstneren og hendes mor genopføre moderens barndomsminder ved at engagere performative objekter. Brackman anvender her en åben og ekstemporær form til at udforske, hvordan hukommelsen aflejres i kroppen, og hvorledes kroppen kan transformeres gennem genfortælling og fortolkning af erindringer. I værkserien AGIT MEM fra 2014-2016 bearbejder hun sin families baggrund som jøder i Sovjetunionen. Her fortæller hun en kompleks historie om krig, antisemitisme, forfølgelse og eksil – men også fleksibilitet, tilpasningsevne, transformation og mobilitet. Seriens værker tager form som et iscenesat hukommelsesrum, der gradvist bevæger sig fra det faktuelt historiske til det performativt terapeutiske – fra den dokumentariske fremstilling af personlige materialer som fotografier og arkivdokumenter – til skulpturelle værker inspireret af æstetikken fra Agitprop.

Igennem sit arbejde har Brackman vist en sjælden evne til at kombinere mode, teater, design og strategier, der udfordrer beskuerens rolle. Igennem snart 30 års arbejde og en lang række store internationale og nationale udstillinger bag sig, viser hun sin evne til at jonglere med et miks af formater uden at miste grebet om de meget vigtige tematikker hun ønsker at formidle.

Siden 2020 har Brackman været tilknyttet Statens Museum for Kunst i et postdoc stipendium, hvor hun placerer sin praksis i museets huller for at undersøge forholdet mellem hendes værk og nuværende samt fraværende fortællinger i museets samlinger. Hun var professor og leder af afdelingen for Mur og Rum på det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2000-2007 og har dermed også bidraget til udviklingen af nye generationer af kunstnere. For sit mangefacetterede og berigende arbejde tildeles Yvette Brackman Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.