Jes Fomsgaard, f. 1967

Begrundelse for tildeling

Billedkunstneren Jes Fomsgaard gik som dreng på musikskolen Sct. Annæ og sang i Københavns drengekor. Det forhold at musik udfolder sig dynamisk i tid i modsætning til den statiske billedkunst, fattede han i overført betydning ved under koroptræden at læse de fortløbende noder samt de særlige påskrivninger, blyantskommentarer og markeringer, der for musikere virker som hukommelsesstøtte for fortolkning. Nodelinjernes frise tilføjet dirigentens anvisninger og egne skriblerier blev for Fomsgaard et tidligt billede på en lille, abstrakt billedfrise. Og på mange rejser med koret til koncertbygninger og katedraler i den vestlige verden kiggede kunstneren som ung mand under de lange pausers relative kedsomhed for indsatserne op på søjler, hvælv, buer, kassettelofter m.v. Man tør tale om en vis prægning, efterbilleder, der blev hængende.  

En nutidig synsvinkel på tavlens evne til at tryllebinde kan - ifølge Fomsgaard selv - f.eks. observeres i lufthavnes sorte kæmpetavler med destinationer og afgangstider, der i rislende fremrykninger informerer den rejsende ved ankomsten til afgangshallen. Denne informationstavle har for de, der snart entrerer luftrummet, en distributiv magt ud i alle fingre af lufthavnens arkitektoniske rum. Sådanne meddelelser på tavler overalt i øvrigt rejser sig foran det intenst granskende menneskelige åsyn ned gennem historien, modtager af informationer om begivenheder i tid og rum. Det snart fatale, snart lykkebringende øjeblik.  

Jes Fomsgaard er tegner - stort set lige meget hvad han laver. Han har en kontrakt med tegningens væsen, det er dens lidenskab, der driver han undersøgelser ned i detaljen og driver dem op på omgangshøjde med arkitektur og ekspedition. Enten han virker som grafiker og her færdes nede i de mindste formater (især i startårene) eller han forvandler papiret eller pladen til en tavle, hvorpå han kan ridse sine spor, så står tegningens anatomi og bevægelse i centrum. Fomsgaard tegninger/hans måde at angribe fladen på sitrer optisk, som var de udsat for en art rystelse, der vil nå ind til benet, men bag denne rusken, dette lag af læst og påskrevet, hviler tavlerne med deres godstykkelse som noget monumentalt og bydende. (Kilder: Professor på arkitektskolen, Kunstakademiet i Kbh. Carsten Thau og museumsdirektør for Louisiana Poul Erik Tøjner).  

I de senere år er en stor del af Jes Fomsgaards indsats gået med større udsmykninger på Københavns Universitet, Bolbro Kirke, Frederiksberg Gymnasium, Aarhus Stiftidendes nye domicil, Odense Slot mv og farven har fået afgørende betydning, samtidig med at hans materialevalg er mere omfangsrigt: granit, glas, mosaik etc.  

Jes Fomsgaard har desuden været rektor fra 1992-99, medlem af Akademiet for de skønne kunster, af kunstnersammenslutningen Kammeraterne, har modtaget Eckersberg-medaljen 2001, udstillet overalt i Danmark, Europa og USA, modtaget mange legater og er repræsenteret på mange museer, men nærmere om dette i hans CV.  

For denne indsats som helhed indstilles Jes Fomsgaard til modtagelse af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.