Når man hører Christian Høj Varming, der er pædagogisk leder på Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg, tale entusiastisk om skolens netop afsluttede samarbejde med Kunstfonden, er det svært at forestille sig, at han i første omgang takkede nej til forslaget.

”Vi havde rigeligt at slås med i forhold til at drive vores skolen. Og så havde vi ikke behov for, at folk udefra skulle komme med en masse ideer til, hvordan vi skulle udvikle skolen. Dem havde vi nok af i forvejen”, fortæller han. 

I dag er han til gengæld glad for, at han ikke slap afsted med afvisningen.

”Skolen har i mange år kæmpet med negative fordomme. At kunsten blevet en del af vores hverdag har betydet, at både elever og ansatte i dag er blevet stolte og glade for deres skole”, siger Christian.

Positiv kulturudvikling

Projektet på Bakkeskolen Cosmos skete som led i pilotprojektet ’6750 + Statens Kunstfond’, der var rettet mod skolens lokalsamfund.

Fordi området kæmpede med sociale udfordringer og et blakket ry, valgte Kunstfonden og Esbjerg Kommune at samarbejde om at få mere kunst og kultur ind i borgernes hverdag.

Som pædagogisk leder på skolen blev Christians rolle at sørge for, at de mange nye kunstinitiativer kom ud at leve blandt skolens elever:

”Hvor nogen var gode til det administrative og planlægning, så har jeg det direkte kendskab til den kontekst, som børn, lærere og pædagoger er i. Derfor vidste jeg, hvordan vi bedst muligt kunne gøre det til en del af livet på skolen,” forklarer han.

Netop rollefordelingen har været en vigtig faktor for projektets succes:

 ”Vi er kommet så godt i mål med projektet, fordi vi fra starten af delte ansvaret ud mellem os og dannede et hold. Det har gjort, at vi lykkedes med at forene skrivebordsarbejde med virkeligheden,” siger han.

Fra projekt til kultur

Det har fra starten været vigtigt for Kunstfonden, at projektet ikke havde en udløbsdato. Ambition var at få etableret en kultur på skolen.

”Kunstfonden har hjulpet os til at forankre kunst i skolens hverdag. Vores vigtigste fokus er at drive en skole med glade børn. Derfor kan vi glemme at stoppe op og reflektere over, hvordan vi fastholder og udvikler projektindsaterne”.

Det har ifølge ham haft afgørende betydning for, at kunst- og kulturprojekterne lever videre på skolen. Det gør man eksempelvis ved, at det er eleverne selv, der designer ringetonen på skolens gårdalarm.

”Det har vist sig at være ekstremt vigtigt at arbejde målrettet for at gøre det til en del af vores hverdag på sigt også. Kunst skal fortsætte med at være en del af vores DNA. Det kræver, at vi som skole prioriterer ressourcer til at gøre hinanden ansvarlige for at drive det videre.”

”Kunsten må godt være svar på udfordringer”

For Christian har en anden vigtig læring været, at kunst kan være meget andet end pæne værker på en væg:

”Vores skole havde før nogle meget hårde rammer, som vi længe havde ønsket at ændre. Ved at se kunsten som svar på de udfordringer kunne vi bruge den til at give skolen et helt nyt udtryk”, siger han. 

Blandt andet er skolens gamle brune 70’er-gulv blevet udskiftet med et kæmpe stort kunstgulvværk.

”Gulvet er blevet en hverdagskilde til undring for eleverne. Samtidig er det blevet genstand for undervisning i de kunstneriske fag, men også i dansk og samfundsfag”, forklarer han.

Inspirerede elever

At kunsten er blevet en hel naturlig del af skolens hverdag viser sig også tydeligt i elevernes egne initiativer.

”Vores elevråd har søgt og fået økonomisk støtte hos en lokalfond til at lave vores cykelkælder om. De planlægger at få en streetart-gruppe til at udsmykke den og så bruge anledningen til at holde åbenskole for de lokale”, fortæller han. 

Christian mener, at det ikke var sket, hvis eleverne ikke havde lært om alle de muligheder, der ligger i kunsten.

”Det har givet en enorm inspiration til vores elever. Det har vist dem, at kunst kan samle og gøre en forskel for mennesker”.