Fremtidens arkitektur skal tænkes dybere, bredere og mere solidarisk
Fremtidens arkitektur skal give så meget som muligt og tage så lidt som muligt. Begrænsningens kunst gælder også for arkitekter. Sådan lyder det fra den Grønne Ungdomsbevægelse, som netop har modtaget Statens Kunstfonds Solidaritetspris ved arkitekturfestivalen OPEN.
22. oktober 2024
Arkitektur og byggeri står ikke alene, men er en del af et større økosystem og vores samlede klimabelastning. Derfor skal arkitekter blive endnu bedre til at tage så lidt som muligt og give så meget som muligt, når der skabes ny arkitektur. Sådan lyder det fra aktivist og medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse Caroline Bessermann, da vi møder hende ved arkitekturfestivalen OPEN24 på Arkitektskolen Aarhus:
Ved arkitekturfestivalen modtog Den Grønne Ungdomsbevægelse Solidaritetsprisen fra Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur. Medlem af udvalget arkitekt Søren Nielsen overrakte Den Grønne Ungdomsbevægelse prisen. Søren Nielsen fremhæver særligt Den Grønne Ungdomsbevægelses årelange arbejde med at skabe rum, hvor forskellige fagligheder kan mødes med fokus på klimaudfordringerne:
Som navnet afslører kæmper Den Grønne Ungdomsbevægelse også for at få engageret unge mennesker i klimadebatten – også når det gælder arkitektur. For de unge har mange og gode ideer. De etablerede arkitekter skal ifølge Caroline Bessermann turde afgive noget magt og lade nye visioner afløse de gamle:
Nye ideer er der brug for. I følge Søren Nielsen skal arkitekter turde tænke nyt og blive bedre til at se fremtidens arkitektur i sammenhæng med noget, der er større, dybere, bredere og mere solidarisk:
Fakta
Fakta
Om prisen
Den Grønne Ungdomsbevægelse blev etableret i 2018 og er en frivilligt drevet organisation, som arbejder for at udbrede kendskabet til klima- og miljøkrisen og engagere danskerne og politikere i klimakampen for en grønnere fremtid. Bevægelsen modtager prisen for deres arbejde med at sætte fokus på klimadagsordenen i forhold til byggeri, for at inspirere til nye bæredygtige løsninger og for aktivt at engagere unge i den demokratiske debat.
Det er anden gang, at Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler Solidaritetsprisen som en del af et samlet initiativ og et partnerskab med Arkitektskolen Aarhus’ arkitekturfestival. Med prisen følger 50.000 kr.