Portræt af kvinde
Foto: Lærke Posselt

"Jeg vil vise eleverne, at man kan få næsten alt til at blive til historier ved at betragte verden med sit eget blik."

 

Forfatter

Dorte Schou

Litteraturtype:

Romaner

Målgruppe:

Mellemtrin, udskoling og opefter

Varighed:

90 eller 180 minutter, eller efter aftale

Kontaktinfo:

hieroglyf@gmail.com

Hvad er et menneske?

 

Det får I

Hands-on værksted, hvor vi bruger skrift og billeder og en simpel foldeteknik til at lave zines. Collage, farver og tekst bliver til små skrifter, hvor eleverne giver udtryk for deres tanker om krop, identitet og menneskelighed. Jeg giver input til, hvordan man kan zoome ind på konkrete detaljer for at få ideer. Vi tager afsæt i min bog #Taber om digitale krænkelser. Eller Mission menneske, hvor sci-fi/de fantastiske genrer giver mulighed for nye takes på det at være menneske.

 

Det tager I med videre

Lysten til at læse vokser, når man opdager, at man kan bidrage med sine egne erfaringer i kunstnerisk form. Og erfarer, at det man selv har på hjerte kan udtrykkes, så andre inspireres af det.

 

Om forfatteren

Dorte Schou er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2014, og har siden skrevet flere bøger for børn og unge. Alma-bøgerne, hvor læseren selv er hovedperson, ungdomsromaner og letlæste bøger med fingeren på pulsen. Senest sci-fi-romanen Mission menneske. Dorte har bevæget sig indenfor flere kunstgenrer, blandt andet teater og tegning. Hun har skrevet sangtekster for børn til blandt andet dukkefilmen om Prop og Berta.