Danmark på Venedig Biennalen

Larissa Sansours ’Heirloom’ blev vist i Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen 11. maj - 24. nov. 2019.

Heirloom

Det danske bidrag til Venedig Biennalen 2019 var skabt af den dansk-palæstinensiske billedkunstner Larissa Sansour. Udstillingen 'Heirloom' bestod af en science fiction-film, en skulpturel installation og et arkitektonisk indgreb.

Science fiction filmen ’In Vitro’ foregår i Betlehem i en ikke så fjern fremtid, hvor en klimakatastrofe har tvunget menneskene til at bo i betonbunkere under jorden. Filmens handling er bygget op omkring en dialog mellem en ældre døende kvinde og en yngre kvinde.

De to kvinder er ikke enige om, hvad der skal til for at sikre overlevelse. Den yngre kvinde stiller spørgsmålstegn ved, om det arvegods og de minder, som hun har fået overleveret, overhovedet kan bruges til noget, når verden er ødelagt, og en ny skal genskabes. Giver det mening at holde fast ved rester af fortiden og reproducere dens myter og konstruktioner? Er det fortiden, som definerer os, eller er overlevelse forankret i noget andet? Filmen handler dermed om, hvad kollektiv hukommelse, eksil og nedarvede traumer egentlig betyder for vores identitet. 

Filmen er skabt i samarbejde med Søren Lind, og rollerne spilles af de internationale palæstinensiske filmstjerner Hiam Abbass og Maisa Abd Elhadi.

Den skulpturelle installation ’Monument for Lost Time’ er en stor, sort sfære, der i filmen optræder som en slags erindringslager. Og endelig var pavillonens gulv delvist belagt med palæstinensiske fliser, som også optræder i filmen.

Larissa Sansour

Larissa Sansour er født 1973 i Østjerusalem. Hun er uddannet fra Maryland Institute College of Art og New York University, USA og har været gæstestuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Larissa Sansour er dansk statsborger og bor og arbejder i London. 

Larissa Sansour arbejder interdisciplinært med film, fotografi, installation og skulptur i værker, der ofte tager udgangspunkt i et science fiction univers.   

De senere år har Larissa Sansour haft flere større soloudstillinger internationalt, senest på Dar El-Nimr i Beirut. Hendes udstilling 'In the Future They Ate From the Finest Porcelain' har været vist i Liverpool, Rom, Cardiff, København, Nottingham, Dubai, Madrid og London, og udstillingen 'Nation Estate' har været vist i Rom, Jerusalem, København, Wolverhampton, Turku og Paris.

Statens Kunstfond og Venedig Biennalen 

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der har ansvar for og finansierer Danmarks deltagelse på Venedig Biennalen. Om udvælgelsen af Larissa Sansour sagde Lisette Vind Ebbesen fra Projektstøtteudvalget for Billedkunst sådan her:

”Vi har valgt Larissa Sansour, fordi hun i sin kunst beskæftiger sig med problemstillinger, der er relevante - ikke kun i Danmark men også i resten af verden. Hun behandler både aktuelle politiske og mere universelle almenmenneskelige problemstillinger omkring identitet og tilhørsforhold. God kunst fungerer som igangsætter for en samtale, og det mener vi, at Larissa Sansour netop formår at gøre på en vedkommende måde.”

Kirstine Roepstorffs influenza. theatre of glowing darkness blev vist i den Danske Pavillon på Venedig Biennalen fra 13. maj - d. 26. november 2017.

influenza. theatre of glowing darkness

Kirstine Roepstorffs udstilling ”influenza. theatre of glowing darkness” bestod af en teaterinstallation og et vildtvoksende indgreb i pavillonen og den omkringliggende have. I teaterinstallationen ”theatre of glowing darkness” blev publikum inviteret indenfor i Kirstine Roepstorffs mystiske mørke: I en scenografi af glas og lysprojektioner udspillede sig en dialog mellem tre kvindelige figurer: Dark River, Midwife og Seed. Her blev mørket udforsket som et sted fyldt med potentiale, hvor den naturlige cyklus mellem liv og død kunne give plads til transformation. Teaterinstallationen ”theatre of glowing darkness” varede 32 minutter.

I pavillonens øvrige del havde Kirstine Roepstorff skabt et grønt, skulpturelt landskab, der radikalt dekonstruerede pavillonens arkitektur og omgivelser. Vinduer og vægge var fjernet, så der ikke længere var grænser mellem det indre og ydre, kultur og natur, kunst og verden. Store betonskulpturer brød de vante rumforløb. I denne del af udstillingen var også det 7,5 meter lange gobelinværk ”Renaissance of the Night”.

Kirstine Roepstorff

Kirstine Roepstorff (født 1972) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hun bor og arbejder i dag i Fredericia. Kirstine Roepstorff har de seneste år haft soloudstillinger på blandt andet Andersen’s Contemporary i København, Kunstverein Göttingen og Kunstpalais Erlangen i Tyskland, Nasjonalmuseet i Oslo, Museum für Gegenwartskunst i Basel i Schweiz, og Taxispalais i Innsbruck i Østrig. I 2018 viser Kunsthal Charlottenborg i København værker af Kirstine Roepstorff fra Den Danske Pavillon. Derudover har Kirstine Roepstorff de seneste år skabt flere store offentlige kunstprojekter i Danmark, herunder blandt andet ”Kolding Hospital” til Sygehus Lillebælt (2017), ”Gongen” til Dokk1 i Århus (2015) og ”Klangfrø” til Institut for Nordisk og Sprogvidenskab på Københavns Universitet (2014). Kirstine Roepstorffs værker indgår i samlinger på blandt andet MoMa i New York, Saatchi Gallery i London, Nasjonalmuseet i Oslo og Statens Museum for Kunst i København.

Statens Kunstfond og Venedig Biennalen

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der har ansvar for og finansierer Danmarks deltagelse på Venedig Biennalen. ”For Statens Kunstfond var valget af Kirstine Roepstorff oplagt. Hun er en stærk repræsentant for den danske kunstscene, og vi er sikre på, at hendes udstilling vil give genlyd internationalt. Det har været utrolig inspirerende at følge tilblivelsen af projektet, og i fonden er vi ubeskriveligt glade for Kirstine Roepstorffs enorme indsats og det imponerede resultat, der er kommet ud af hendes anstrengelser." siger Bestyrelsesformand for Statens Kunstfond og formand for Projektstøtteudvalget for Billedkunst Gitte Ørskou.

Danh Vo's mothertongue blev vist i den Danske Pavillon på Venedig Biennalen fra 9. maj til 22. november 2015.

mothertongue

Det danske bidrag til Venedig Biennalen 2015 var skabt af den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo, der med udstillingen mothertongue sammenflettede materialer og objekter på tværs af tid og sted. Ved at arbejde med værkernes indbyrdes placering i pavillonen satte han fokus på hvordan mening, materiale og beslutninger kan sættes i dialog.

Ifølge Danh Vo var udstillingen bygget op omkring de materielle spor, som kulturel udveksling og handel har efterladt igennem historien: "Da vi er i Venedig, har jeg valgt at strukturere udstillingen omkring forestillingen om alle disse rejser: opdagelsen af Amerika, udforskningen af rummet, handelen med Kina. Alle disse ruter er på mærkværdig vis forbundet, ofte af simple praktiske årsager. Der er noget smukt over de fysiske spor, som disse faldne imperier efterlader sig. På en måde er udstillingen en slags rejse gennem forskellige tidsperioder og kulturer. Det er en vigtig pointe, når man repræsenterer en nation ved en begivenhed som Venedig Biennalen: Det er tidspunktet, hvor du er nødt til at insistere på, at kultur ikke er nationalt; men at kultur netop er krydsbestøvning og krydskontaminering. Det handler ikke kun om geografi men også om tid."

Danh Vo valgte også at føre pavillonen tilbage, så de oprindelige materialer og arkitektoniske intentioner igen stod tydeligt frem. Dør- og vinduesrammer blev renoveret så det originale burmesiske teak var synligt. Derudover blev al kunstigt lys fjernet, så pavillonen udelukkende blev belyst af naturligt dagslys.

Danh Vo

Danh Vo har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi og på Städelschule i Frankfurt. Han har haft solo udstillinger på Museo Jumex, Mexico City (2014), Musée d'art moderne de la Ville de Paris (2013), the Art Institute of Chicago (2012), Kunsthaus Bregenz, Østrig (2012), Statens Museum for Kunst, København (2010), Kunsthalle Basel, Schweitz (2009) og Stedelijk Museum, Amsterdam (2008). Han deltog på hovedudstillingen ”The Encyclopedic Palace” på den 55. Venedig Biennale (2013). Han har modtaget Hugo Boss Prize (2012) og BlauOrange Kunstpreis der Deutschen Volksbanken und Raiffeisen Bank, Berlin (2007), ligesom han var finalist til The National Gallery Prize for Young Art, Berlin (2009). 

Statens Kunstfond og Venedig Biennalen

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der har ansvar for og finansierer Danmarks deltagelse på Venedig Biennalen. Projektstøtteudvalget for Billedkunst består af Gitte Ørskou (formand), Lilibeth Cuenca Rasmussen, Bodil Nielsen, Jacob Tækker og Claus Andersen.

”Danh Vo er blandt de vigtigste og meste nyskabende på den internationale kunstscene”, lød det fra Projektstøtteudvalget for Billedkunst under Statens Kunstfond, da de valgte den dansk-vietnamesiske kunstner til at repræsentere Danmark i Venedig. ”Vores ambition med pavillonen er at vise den fremmeste danske samtidskunst i en international kontekst. Derfor er valget naturligt faldet på billedkunstneren Danh Vo, der i sine markante og poetiske værker kobler et stærkt personligt afsæt med historiske og politiske dimensioner”, sagde Gitte Ørskou, formand for Projektstøtteudvalget for Billedkunst.

Jesper Just

Det danske bidrag til Venedig Biennalen blev i 2013 repræsenteret ved billedkunstneren Jesper Just, der med værket "Intercourses" skabte en ny videoinstallation og flerskærmsprojektion til den Danske Pavillon.

Ved valget af Jesper Just satte Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg "det eksperimenterende samarbejde" som præmis for det danske bidrag til biennalen. Dette betød blandt andet, at Just skulle arbejdede tæt sammen med en formidler, og at samarbejdspartneren med udgangspunkt i Justs værk skulle forløse udstillingens formidlingspotentiale på en ny og anderledes måde.

Den daværende formand for Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg, Jette Gejl Kristensen, begrundede valget således:

Udvalget har valgt, at Den Danske Pavillon skal huse et projekt som integrerer værk, arkitektur og formidling ved at sammentænke disse som ligeværdige dimensioner fra starten af processen. Det bliver et eksperimenterende forløb frem mod juni 2013, og jeg er sikker på, at vi med den kaliber af ambitioner og kunstnerisk talent, som projektet indeholder, kan se frem til en helt enestående manifestation.

Jesper Just har siden sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003 produceret mere end 20 film. Hans værker er efterspurgt internationalt, og han har deltaget i både gruppe- og soloudstillinger på væsentlige kunstinstitutioner verden over. 

Udstillingens koncept

Justs kunstneriske praksis består ofte af film og videoinstallationer, der omhandler de subtile følelser mellem mennesker. Hans værker udfordrer og punkterer stereotype forestillinger om køn, seksualitet, race og magt, og skaber dermed plads til en langt mere kompleks og sensitiv forståelse af vores omgivelser. Centralt står Justs opgør med konventionelle mainstream filmproduktioner og hans legende indgriben i beskuerens cinematografiske og narrative forventninger.

Til udstillingen i den Danske Pavillon skabte Just værket "Intercourses" - en omfattende filmproduktion, der foldede sig ud over flere store skærme i de enkelte rum. Beskueren havde således ikke mulighed for at overskue alle skærmprojektioner på én og samme tid, og den enkelte måtte derfor vælge, hvilken retning dens blik skulle fæstne sig. Ved at lade beskueren blive sine egen 'klipper' af filmværket blev den enkelte dermed mentalt og fysisk inddraget og omsluttet i værket. Beskuerens involvering blev yderligere forstærket af Justs arbejde med arkitekturen i rummet. Han sammenstillede således den Danske Pavillons rum med filmens rum, mens han overlod det til kommunikatøren at udfolde og formidle værket udenfor Venedig.  

Kommunikatøren

Til formidling af udstillingen valgte Just at samarbejde med Project Projects, et design- og grafikerbureau med en stærk international profil. Project Projects har særligt fokus på trykte materialer, visuel identitet til udstillinger og udstillingssteder samt interaktiv digital formidling. Project Projects er baseret i New York og har eksisteret siden 2004.  

Udpegning af kunstner

Frem til 1. januar 2014 var det Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg, der havde ansvar for Danmarks deltagelse på Venedig Biennalen. Den danske deltagelse på Venedig Biennalen blev finansieret med midler fra Statens Kunstråd. Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg bestod i perioden 2011-2013 af Jette Gejl Kristensen (formand), Jesper Elg, Mads Gamdrup, Lise Harlev og Anna Krogh.

SPEECH MATTERS 

Den Danske Pavillon blev i 2011 kurateret af den græske kurator Katerina Gregos, der skabte udstillingen SPEECH MATTERS - en gruppeudstilling bestående af 18 internationale kunstnere fra 12 forskellige lande, der var inviteret til at udfolde, uddybe og undersøge begrebet ytringsfrihed. Udstillingen ønskede at anspore til et nuanceret blik på og debat om emnet, der samtidig viste begrebets kompleksitet. Udstillingen foregik både i og omkring den Danske Pavillon.

SPEECH MATTERS rummede 13 nye installationer, der hver i sær fremhævede forskellige blikke på begrebet ytringsfrihed gennem en bred vifte af praksisser; fra fotografi, maleri og installationskunst til satiretegninger og animationskunst. Udstillingen bestod af kunstnere fra lande, hvor ytringsfriheden er under pres som f.eks. Kina og Iran, og fra lande, hvor spørgsmålet om ytringsfrihed i stigende grad giver anledning til konflikter som f.eks. Holland. Derudover repræsenterede udstillingen en række kunstnere som har beskæftiget sig indgående med ytringsfrihed som problematik i deres værker.

De deltagende kunstnere var: Agency, Ayreen Anastas & Rene Gabri, Robert Crumb, Stelios Faitakis, FOS, Sharon Hayes, Han Hoogerbrugge, Mikhail Karikis, Thomas Kilpper, Runo Lagomarsino, Tala Madani, Wendelien van Oldenborgh, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Taryn Simon, Jan Švankmajer, Johannes af Tavsheden, Tilman Wendland, Zhang Dali.

Udstillingens koncept

Kuratoren Katerina Gregos forklarer udstillingens koncept og tema som følgende: I lyset af de forandringer, der i øjeblikket præger den globale scene, bliver spørgsmålet om ytringsfrihed i stadig stigende grad anfægtet. Dette gælder både i lande med autoritære regimer og i frie demokratiske samfund, hvor civile rettigheder i stigende grad synes under pres. Udover måske særligt at vedrøre Danmark er problematikken også højst relevant i forhold til meget af det, der sker rundt omkring i verden i dag: fra censur og trusler mod pressen i bl.a. Rusland; til Googles seneste konflikt med Kina om landets overvågning og begrænsning af internettet; de seneste omvæltninger i Nordafrika; ændringerne i Ungarns medielov og forfatning; WikiLeaks-skandalen og andre eksempler såsom øget overvågning i Storbritannien og USA; samt værdidebatten om begrænsningerne af ytringsfriheden i Holland og andre europæiske lande.

Forestillingerne om ytringsfrihed er måske så globalt udbredte, fordi de spænder over uhyre mange emner. De er således uløseligt forbundet med såvel bredere politiske og kulturelle spørgsmål som sociale og private forhold. Forestillingerne om ytringsfrihed knytter desuden an til andre emner som pressefrihed, censur og selvcensur, internettet, copyright, immateriel ejendomsret, privatisering af viden, lov og orden, det offentlige rum, juridiske spørgsmål, pornografi, seksuel orientering, livsstil og spørgsmål om menneskerettigheder generelt.

Danmark har længe haft ry for sin vidtgående ytringsfrihed og pressefrihed; i reporter fra Worldwide Press Freedom Index har Danmark gang på gang ligget i top 10, og landet har altid været helt fremme, når det gælder den offentlige debat om progressive emner med relation til ytringsfrihed. At Danmark imidlertid også har gennemlevet, hvad man kan kalde et ’ytringsfrihedstraume’, gør det blot endnu mere oplagt at benytte den Danske Pavillon som afsæt for at diskutere problematikken.

En mere nuanceret debat

Udstillingen i den Danske Pavillon på den 54. internationale kunstudstilling – la Biennale di Venezia 2011 skal anspore til en nuanceret debat om begrebet ytringsfrihed, der i stigende grad synes at blive anvendt som et tomt politisk slogan i en debat præget af forsimpling, fordomsfuldhed og populisme.

Ytringsfrihed er et enormt komplekst og ofte følsomt emne, som i høj grad afhænger af subjektive, politiske, sociale, kulturelle, religiøse og personlige synspunkter. Diskussionen om ytringsfrihed er derfor meget relativ og åben. Udstillingen forsøger at sætte fokus på nogle af de forviklinger, flertydigheder og gråzoner, der knytter sig til emnet ved at betone det forhold, at ytringsfriheden hverken kan udøves eller anvendes på nogen programmatisk eller præskriptiv måde, og at dens grænser er svære at fastsætte.

Spørgsmålet om ytringsfrihed mere generelt er også vigtigt, fordi det ikke kun relaterer sig til kunstneriske og litterære udtryk eller pressefrihed og internet, men også til måden vi agerer på i det offentlige rum – et sted som undergår øget regulering. Desuden føjer internettet endnu et perspektiv til diskussionen vedrørende ytringsfrihedens omfang samt kontrol, spredning og ejerskab af information. Endelig berører emnet også kernen i den billedkunstneriske praksis, som fundamentalt set er betinget af muligheden for at ytre sig frit. Samtidskunstnere i de såkaldt frie samfund arbejder under den forudsætning, at de kan udtrykke sig frit, men i hvilket omfang? Hvordan står det egentlig til med den kunstneriske frihed i en tid, hvor spørgsmålet om kunstnerisk autonomi udfordres af erhvervsmæssige og private interesser?

Udenfor pavillonen

Udstillingen SPEECH MATTERS udspandt sig ikke blot inde i den Danske Pavillon men udvidede også pavillonens fysiske rammer; dels ved at brede sig ud i det omkringliggende åbne og offentlige areal omkring, og dels ved at integrere sig i det Venetianske bybillede. Denne udvidelse blev konkretiseret gennem en række udendørsværker skabt af tre af de deltagende kunstnere: 

Den tyske kunstner Thomas Kilpper byggede en Pavillon for Revolutionary Free Speech, hvis åbne struktur var bygget ind i og ud over den Danske Pavillons private have. Dette ambitiøse projekt kom i stand i samarbejde med et hold af ingeniører, tømrere og bygningshåndværkere ved primært at anvende træ og andet overskydende materiale fra den seneste arkitekturbiennale i 2010. Bygningsværket rummede også Speakers’ Corner, en offentligt tilgængelig balkon, der vendte ud mod den Danske Pavillons facade. Her blev en række performances, som var skabt til lejligheden, opført.

Den græske kunstner Stelios Faitakis skabte værket Imposition Symphony - et kæmpe vægmaleri i seks kapitler opført udenpå den Danske Pavillons neoklassicistiske facade. Værket bestod af en hovedhistorie på seks afsnit der alle relaterede sig til spørgsmål om ytringsfrihed, censur og undertrykkelse fra et samtidigt og historisk perspektiv.

Med den danske kunstner FOS' deltagelse kom den Danske Pavillon også til at indgå i Venedigs urbane labyrint. Her skabte FOS værket Osloo – en flydende pavillon af social interaktion i det offentlige rum. Osloo rummede en bar, en radiokanal og en scene til koncerter, samtaler og foredrag. Her kom ytringsfriheden til udtryk i form af forskellige events i løbet af biennalens første måned. Læs mere om projektet her: osloo.dk

Udpegning af kurator

I modsætning til andre år udpegede Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg i 2011 den græske kurator Katerina Gregos til at stå for den Danske Pavillon. Hun blev valgt blandt fem internationale kuratorer, som udvalget hver i sær havde inviteret til at fremlægge et forslag til Pavillonen. Intentionen med denne udvælgelsesprocedure var at udfordre den nationale repræsentation på Venedig Biennalen og sikre en kuratorisk tilgang, som kunne sætte den danske samtidskunst ind i en international kontekst. Gregos blev valgt på baggrund af sit koncept for pavillonen, der på en og samme tid var særlig dansk og absolut international.

Elmgreen & Dragset

I 2009 blev udstillingen i den Danske Pavillon i Venedig kurateret af den dansk-norske kunstnerduo Michael Elmgreen og Ingar Dragset. De skabte en fælles nordisk udstilling med titlen, The Collectors, der inddrog både Den Danske og Den Nordiske Pavillon. Elmgreen & Dragset stod for udstillingens overordnede kuratoriske greb, hvortil de inviterede 24 internationale kunstnere til at bidrage til udstillingen.

Projektet var initieret af Office for Contemporary Art Norge, der var værtsorganisation for Den Nordiske Pavillon, og Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg. Intensionen bag projektet var at bryde med den nationale repræsentation og i stedet skabe et ”transnationalt naboskab” midt i Biennalens Giardini-område – et udstillingsområde, der traditionelt er dedikeret til de nationale pavilloner.

De deltagende kunstnere og designere var: Thora Dolven Balke, Massimo Bartolini, Hernan Bas, Guillaume Bijl, Maurizio Cattelan, Elmgreen & Dragset, Pepe Espaliú, Tom of Finland, Simon Fujiwara, Han & Him, Laura Horelli, Martin Jacobson, William E. Jones, Terence Koh, Jani Leinonen, Klara Lidén, Jonathan Monk, Nico Muhly, Norway Says, Henrik Olesen, Nina Saunders, Vibeke Slyngstad, Sturtevant og Wolfgang Tillmans.

Christine Buhl Andersen, daværende formand for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg begrundende udstillingskonceptet således:

”Et samarbejde mellem den danske og den nordiske pavillon er oplagt, fordi vores pavilloner er naboer i Venedig. Elmgreen & Dragsets ide om at skabe et total iscenesat og sammenhængende kvarter med og omkring de to pavilloner, vurderer vi vil blive en fantastisk platform for dansk kunst midt i den støjende og overvældende kontekst, som Venedigbiennalen er.”

Udstillingens koncept

Med titlen”The Collectors” omdannede Elmgreen & Dragset Den Danske og Nordiske Pavillon til én udstilling bestående af to forbundne fiktive forestillinger – en allegorisk fortælling om beboer med forskelligt begær og psykologier.

De to pavilloners villa-lignende arkitektur iscenesatte en hjemlig intimsfære, som midt i biennalens hektiske omgivelser fokuserede på det særegne, personlige og private, hvor temaer som begær, hengivenhed, kulturelle ambitioner, seksualitet og forfængelighed blev sat i relation til de rumlige og arkitektoniske omgivelser. De besøgende blev inviteret indenfor i pavillonernes private rammer med spisestuer, soveværelser, møbler, ildsteder, loftsmosaik i farvet glas og kunstværker – genstande som røber de fiktive beboers historie og livsstil.

En ejendomsmægler viste rundt i Den Danske Pavillon, som var sat “Til Salg”, mens han berettede om de Ingmar Bergmanske familiedramaer, som havde udspillet sig i huset. En lang swimmingpool ledte videre til Den Nordiske Pavillon, som var iscenesat som en flamboyant ungkarls hybel. Her mødte de besøgende sporerne efter den tidligere, mystiske beboer Hr. B, og stødte ind i en dekadent gruppe af unge mænd, som sad og nippede til vodka-tonics i et interiør, der var som taget ud af et David Hockney maleri.

Som titlen antyder, havde kuratorerne valgt at gøre de psykologiske aspekter af identitetsskabelse gennem fysiske objekter til udstillingens tematiske omdrejningspunkt: Hvorfor samler vi på ting og omgiver os med dem i hverdagen? Hvilke begærsmekanismer styrer vores valg? Den komplekse fortælling i dobbeltudstillingen blev således formet af pavillonernes interiør med tøjet i garderobeskabet, porcelænet i køkkenet, kunsten på væggene og bøgerne i biblioteket, der gradvist åbenbarede de fiktive beboeres identitet, lidenskab og melankoli.

‘The Collectors’ var ikke en gruppeudstilling i traditionel forstand. Pavillonerne gennemgik en omfattende ombygning, og de mere end 20 kunstnere og designere bidrog til at skabe en anderledes udstilling, der mere fremstod som en filmkulisse end en konventionel kunstudstilling. Med deres iscenesatte udstilling ønskede Elmgreen & Dragset at skabe en unik følelse af intimitet, som stod i modsætning til Biennalens officielle og formelle karakter.

Læs mere om udstillingen og The Collectors på projektets egen hjemmeside

Om Elmgreen & Dragset

Michael Elmgreen (f. 1961, København, Danmark) og Ingar Dragset (f. 1969, Trondheim, Norge) bor og arbejder i Berlin. De har arbejdet som kunstnerduo siden 1995. I løbet af de seneste 10 år har de udstillet på adskillige internationalt anerkendte institutioner heriblandt Tate Modern, Serpentine Gallery, MCA Chicago, New Museum, Musée d’Art moderne de la Ville de Paris, Hamburger Bahnhof, MMK Frankfurt, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Moderna Museet, Bergen Kunsthal, Malmö Konsthal og Kunsthalle Zürich.

Elmgreen & Dragsets kunstneriske projekter er ofte karakteriseret ved en undersøgelse af offentlige og private rum, af anvendelsen af disse og af de scenografier og magtrelationer, der er på færde i dem.

Udpegning af kunstnerne

I 2009 var det Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, der havde ansvaret for Danmarks deltagelse på Venedig Biennalen, hvor Danmark har deltaget siden 1895. I overensstemmelse med udvalgets vision om at se dansk kunst i et bredere internationalt perspektiv, var det udvalgets ønske at bidraget i til Venedig Biennalen i 2009, på en kunerisk nytænkende måde, og skulle reflektere over kunstens situation i en globaliseret verden. Samtidig ønskede udvalget at Venedig Biennalen blev benyttet bedst muligt som platform for promovering og synlighed af dansk kunst i udlandet.