Andreas Vermehren Holm

I digtsamlingen ”Mørkningen” (2016) findes et opslag, hvor der på den venstre side står: ”der vil være en vandring en mægtig vandring / en planetarisk omvæltning”. Og hvor der på den højre står: ”langt ud over de grænser der bliver trukket // langt ud over de grænser der overhovedet kan / trækkes længere”.

Det opslag er kendetegnende for de politiske og kritiske motiver i Andreas Vermehren Holms tekster, men det er måske også – og det er nok endnu vigtigere – kendetegnende for den poetiske motor: en udvandrende og ekspansiv tilgang til skriften, der skal favne hele verden.

Andreas Vermehren Holm søger gennem bøger og hvisker ind i Jordens store øre, som han skriver i samlingen ”Vågen og ingen” (2020), et udvalg af tidligere udgivne tekster, og han arbejder i det hele taget på tværs af skriftgenrer og billeder, visuelt og konkret.

Det er en vandring, en dyb, koncentreret søgen ind i kunsten og selve menneskets sjæl, det er en digtning, der foruden at være smuk og sprogligt original, har den vilde mission at digte en forestilling om en verden, hvor livet måske kan blive ved, uden mennesket er i centrum.

Det er for denne digtning, og alt det den medfører (Andreas Vermehren Holm er også forelægger og oversætter), at denne kunstner modtager det treårige arbejdslegat til at fortsætte sit virke.