Foto: Torben Meyer

Strøm til børn

Kan børn komponere musik efter to timer med en iPad? Sagtens! I undervisningsforløbet ’Strøm til Børn’ er det netop formålet. Her præsenteres elever for en ny tilgang til musik, hvor alle, uanset musikalsk baggrund, kan være med.

18. november 2020

4. klasse på Bakkeskolen er allerede godt i gang med at skrive seje beats og tonefigurer, som de med stolthed afspiller for hinanden i klassen. 

“Vi har oplevet, at eleverne siger ‘tusind tak’, når vi giver dem feedback, og det er meget rørende. Alle er med og kommer i mål med deres egen musik. Eleverne er nysgerrige, og de kaster sig alle ud i at skabe musik,” udtaler Jeanette Frederiksen, der underviser i ’Strøm til Børn’.

”Jeg synes, det er sjovt, og jeg har lært en masse nye ting. Jeg har lavet mit eget beat og min egen sang,” siger Madina, 4. klasse på Bakkeskolen.

Fakta

Pige sidder lænet ind over en Ipad og komponerer musik.
Foto: Torben Meyer

Fakta

’Strøm til Børn’ er et undervisningsforløb, der udbydes for alle elever fra 4.-6. klasse på Bakkeskolen, Spangsbjergskolen og Boldesager Skole i Esbjerg. Her lærer eleverne at komponere deres egen musik på iPads.

Projektet er blevet til med hjælp fra 250.000 kr., som kulturminister Joy Mogensen har givet til projektet.

Syddansk Musikkonservatorium og Esbjerg Kulturskole samarbejder om projektet. Bl.a. observerer studerende fra den elektroniske linje på konservatoriet undervisningen i ’Strøm til Børn’. Undervisningen forløber i skoleåret 20/21.

Læs mere om Strøm til børn 

Læs mere om 6705 + Statens Kunstfond

 

Mere