Foto: Nicolai Absalon.

Thorbjørn Schwarz (DJ Static)

DJ Static har været en central fakkelbærer i dansk hiphop siden 1990’erne. Som prisvindende pladespillerist har han opnået international anerkendelse og repræsenteret Danmark ved DMC World DJ Championships.

Static har gennem tre årtier også været aktiv som arrangør, pladeselskabsstifter og udøvende kunstner på landets scener. Han har derudover spillet en central rolle i at holde hiphopmiljøet i Aarhus levende.

Som producer og komponist skaber han en autentisk hiphop-æstetik, hvor beats elegant forbinder tradition med et nutidigt og fremadskuende udtryk. Med et omfattende katalog af samarbejder på tværs af den danske scene; majors, Static & Natill, Jonny Hefty & Jøden, Negash Ali, MC’s Fight Night – og med det kommende album “Stadig Rolig”, der udkommer 22. maj – står han fortsat som en central kraft i dansk kulturliv.

DJ Static modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.

Tilbage