Begrundelse for tildeling

Charlotte Weitze er en fremragende historiefortæller, hvis værker forbinder gamle sagn med moderne hverdagsrealistiske skildringer. De lægger op til refleksion over såvel almengyldige eksistentielle emner som livet i en kommende, klimaforandret verden.

Siden debuten Skifting (1996) har Weitzes forfatterskab været karakteriseret ved en kombination af fantastiske og realistiske elementer, hvor overnaturlige væsener i form af blandt andet troldebørn, engle og spøgelser har figureret side om side med almindelige mennesker og udfordret vores forestillinger om virkelighedens grænser. Weitzes fabulerende prosa fører os ind i særegne universer, der ikke alene minder os om vores forbundethed med naturen – en ofte besjælet natur, imens menneskene har dyretræk – men også om, hvordan fortiden rumsterer i nutiden og har konsekvenser for fremtiden. 

Det gælder også i Weitzes seneste roman Ulvemælk (2025), hvor to spor krydser hinanden. Det ene spor udspiller sig i år 2040, hvor Jylland er dækket af skov, og forfatteren Inga er blevet overflødiggjort af kunstig intelligens. Det andet foregår i det sene 1800-tal, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen besøger det hus, som Inga efterfølgende bor i. I fremtiden spøger Evald i en ulveagtige skikkelse på jagt efter slutningen på en fortælling, som han aldrig fik.

I sine værker nedbryder Weitze grænserne mellem det genkendelige og fremmedgørende, det fantastiske og foruroligende, myte og teknologi. Hun skaber fortryllende historier, som i en sjælfuld prosa udvider vores verden og appellerer til omsorg for det værende i alle dets forunderlige former.

På den baggrund indstilles Charlotte Weitze til Statens Kunstfonds hædersydelse.