"Oplæsning og medskabende illustratorworkshop omkring selvværd, diversitetsforståelse og identitet."
Illustrator og forfatter
Anya Winqvist
Litteraturtype
Billedbøger/illustrerede værker
Målgruppe
Vuggestue/børnehave, indskoling, mellemtrin
Varighed
1 time, kan tilpasses ved behov
Kontaktinfo
anya@winqvist.dk
Det gode ved mig
DET FÅR I
Med oplæsning af sin billedbog Den dér krop tager Anya børnene med på opdagelsesrejse i, hvad der er det gode ved dig og mig og os. Bogens udgangspunkt er, at kroppen, det vil sige os selv, er fantastisk helt af sig selv: den kan vokse og få nye tænder. Det gode ved dig kan være, at du har flotte fregner, løber hurtigt, eller er en god ven. Vi lytter, taler og tegner os til alt det gode, vi kan finde på om hinanden og os selv, og hænger afslutningsvis tegningerne op som en udstilling.
DET TAGER I MED VIDERE
Dette litterære møde inspirerer til både godt selvværd generelt, men også til selvtillid i forhold til børnenes egne visuelle narrativer. Der dukker samtaler op omkring, hvordan det er at være en, der tegner, og om hvordan narrativ tegning ikke først og fremmest handler om, at det skal se realistisk ud. Fortælleglæde og narrativ selvtillid giver læseglæde i denne tegners øjne. Arrangementet kan tilkobles forløb i for eksempel billedkunst eller dansk.
OM
Som kulturproducent og illustrator arbejder Anya Winqvist med samskabelse, diversitet og fællesskaber i alle regnbuens farver, men også projekter omkring etiske dilemmaer og udfordrende livssituationer for børn og unge. Gennem snart 25 år er det blevet til billedbøger, TV-grafik, jazz- og opera-plakater, børne-podcasts, huskunstner-skaber og meget andet. Anya har en master i børns litteratur og medier, med speciale i børns visuelle narrativer.