"At læse tegnede fortællinger er et sprog, ligesom at læse tekster."

 

Forfatter, illustrator 

Lars Horneman

 

Litteraturtype

Illustrerede værker, grafiske romaner, tegneserier

 

Målgruppe

Mellemtrin, udskoling og opefter

 

Varighed

45 minutter

 

Kontaktinfo

larshorneman@gmail.com 

Grafiske romaners virkemidler

 

Det får I

Grafiske romaner læses i stadig stigende antal. Hvordan laves de, hvordan udtænkes de, og hvad er det, de kan? Jeg fortæller om, hvordan jeg arbejder med forholdet mellem tegninger og tekst. Jeg beskriver virkemidlerne, viser uddrag og læser op af mine værker: Zenobia, Ivalu, Liv, Løveungen Mahar og andre. 

 

Det tager I med videre

Jeg har 30+ års erfaring med undervisning af skolebørn i tegneserietegning på Københavns Billedskole. Jeg præsenterer eleverne for mine valg og fravalg, og jeg strukturerer mit foredrag, så de får mulighed for at stille spørgsmål og komme til orde. Jeg viser de mange lag, der kan være i en grafisk roman, så fremtidige læsninger bliver mere spændende. 

 

Om forfatteren

Jeg har altid lavet tegneserier og grafiske romaner. Både i samarbejde med forfatteren og hvor jeg selv er forfatter. For mine grafiske romaner, der er udkommet på 20 sprog, har jeg modtaget flere priser, blandt andet Illustratorprisen, Skriverprisen, Pingprisen og Claus Deleuran Prisen. Udover det har jeg været illustrator på cirka 100 BU- og lærerbøger. I mit foredrag drager jeg erfaringer fra et langt liv med tegneserier, hvornår hedder det tegneserier og hvornår grafiske romaner?