"Lær, hvordan man finder på de vildeste historier."

 

Forfatter

Kim Ace

 

Litteraturtype

Romaner og billedbøger

 

Målgruppe

Mellemtrin

 

Varighed

1 timer

 

Kontaktinfo

adm@fortaellekraft.dk 

Humor, horror og fantasy!

 

Det får I

Med udgangspunkt i Geminiforbandelsen og Lucas O'kult, fortæller Kim om, hvordan man skriver fantasy, gys og humor. Han forklarer med personlige historier, for eksempel, hvordan en hovedperson både kan være sengevæder og helt, og hvordan en teenager med angst kan være den, som redder verden fra ondskab. Ved hjælp af forslag fra publikum, improviserer han og deltagerne handlingen til en gyserbog frem, så man går derfra med et nyt redskab til at slippe sin kreativitet løs. 

 

Det tager I med videre

Målet med snakken er at give børn og unge lyst til at læse og fifs til, hvordan man skriver mere levende – hvordan man kan lege med ord og skrive, så det er sjovt. Kim fortæller om, hvordan det lykkedes for en outsider fra en lillebitte by i Jylland at komme ind på landets største musicalscener og blive udgivet som forfatter. Børn og unge, som føler sig udenfor eller anderledes, vil gå fra foredraget og føle sig set. Og selv dem med de mest krøllede hjerner vil opdage, at man kan kanalisere sine vildeste ideer til historier, der er værd at fortælle.  

 

Om forfatteren

Kim Ace (f. 1983) er uddannet musicalperformer og er måske mest kendt for sin rolle som Tarzan i Tarzan the musical, eller som et af de fem medlemmer i The Boyband Tour. Han har i mange år undervist som danse- og dramalærer. Privat er han en introvert, som har lært at begå sig i en ekstrovert verden – han er fantasynørd, gysernørd, filmnørd – ja, en kæmpestor nørd!