Foto: Carlsen

"Velkommen til Asgård, Helvede, fremtiden og andre vilde verdener!"

 

Forfatter

Kenneth Bøgh Andersen

 

Litteraturtype

Romaner, noveller, graphic novels.

 

Målgruppe

Mellemtrin, udskoling og opefter

 

Varighed

4-5 kvarter

 

Kontaktinfo

kennethboeghandersen@hotmail.com 

 

 

Læselyst og skriveglæde!

 

Det får I

Med udgangspunkt i de bøger, der passer til målgruppen, fortæller Kenneth Bøgh Andersen levende og medrivende om de ideer, temaer og tanker, der ligger bag hans historier. Han fortæller om sin lange vej til at blive forfatter, om sin smittende læse- og skriveglæde og om sin arbejdsproces. Kenneth vil også læse lidt op og besvare spørgsmål. Har eleverne læst en specifik titel, tilrettelægges foredraget efter dette.

 

Det tager I med videre

En STOR portion læselyst kombineret med et humoristisk og spændende indblik i de tanker, der ligger til grund for Kenneth Bøgh Andersens bøger. Eleverne vil blive klogere på, hvad det vil sige at være forfatter, og hvorfor bogen er så unik i forhold til andre medier. Deres nysgerrighed vil blive vakt i forhold til den helt særlige magi, der gemmer sig i de 28 bogstaver.

 

Om forfatteren

Kenneth Bøgh Andersen har skrevet over 50 bøger indenfor fantasy, gys og science-fiction, blandt andet serien om Djævelens Lærling og Antboy, der også er filmatiseret. Han har gendigtet store gyserklassikere såsom Frankenstein, skrevet TV-serien og bogen Felix og Åmanden samt podcasten Landet på den anden side og en romanudgave af den danske tegneserie Valhalla. Kenneth har modtaget adskillige priser, blandt andet Orla-prisen tre gange.