"En hyldest til kys, venskaber, drama og grineflip."

 

Forfatter 

Lilja Scherfig

 

Litteraturtype

Romaner, billedbøger, illustrerede værker, dagbogsøvelser

 

Målgruppe

Indskoling, mellemtrin, udskoling og opefter

 

Varighed

1 time 

 

Kontaktinfo

Lilja@scherfig.dk, www.liljascherfig.dk 

Du er hovedpersonen i dit liv

 

DET FÅR I 

Børne- og ungdomslivet er fuld af udfordringer, og det er let at føle sig anderledes, sårbar eller udenfor. Med udgangspunkt i sine bøger inspirerer Lilja Scherfig til at være i livet på en ny måde: Som hovedperson i dit eget liv. Enhver historie udvikler sig fra drama til forløsning. Med modstandere og medhjælpere. Det gør udfordringer også. Litterære strategier kan faktisk bruges som værktøj i din hverdag. Der er meget guf at hente i bøgernes verden. 

DET TAGER I MED VIDERE 

Lilja Scherfigs foredrag er lige så underholdende som hendes bøger. Et levende forfatterbesøg, der vil give eleverne fornyet læseglæde og nysgerrighed omkring deres egen livshistorie. Udover vilde anekdoter, vil Lilja Scherfig inddrage lette skriveøvelser, der støtter eleverne i at forfølge deres drømme. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med forfatteren.
 

OM 

Lilja Scherfig skriver eventyr med minimalistisk enkelthed for børn og unge. Flere af hendes bøger er udråbt til klassikere og ikoniske værker, såsom Drengen uden øre, Rævefælden, Farfar, Dybt vand, og Min hale. Hun har skrevet Dagbogsliv med øvelser og fif til at tage magten i sit liv. Hun har lavet Maylands Familiekalender i snart 20 år. Og til foråret udkommer Bare kald mig Milo og Min forbyttede bror til mellemtrinet.