Rasmus Myrup

Tænk at komme til hal(m)bal med Maren Splids, Mosekonen og Bøssen, akkompagneret af trolde, nisser, elverpiger og selveste Slattenpatten.

Hedenske karakterer fra folketroen blandede sig med samfundets andre ildesete og udstødte til en farverig fest på Slottet i Rasmus Myrups installation Salon des Refusés, der indgik som en selvstændig totalinstallation på udstillingen Heksejagt, kurateret af Jeppe Ugelvig og Alison Karasyk på Kunsthal Charlottenborg i 2020.

Her hang de fordømte ud omkring parisercaféborde med champagneglas i hænderne, eller de stod i kredse, som var de fordybede i samtaler, og alle var de skabt af naturmaterialer som pløjejord, søvand, uld, mos, visne tidsler, valmuer, marehalm og efterårsblade. 

Myrups værker besidder ikke kun en fetich for det forgangne eller det såkaldt naturlige, som han her havde samlet, sanket og tørret, han bruger lige så meget løs af den nyeste teknik som 3D-software og nyudviklede syntetiske stoffer og papirer.

I flere af Myrups tidligere udstillinger indgår tegningen som et centralt element. Som de homoerotiske tegninger af neandertalere og andre tidligere hominider, som blev vist på udstillingen Homo Homo på Tranen i 2018. Disse tegninger var ikke bare fabulerende. De var også vildt foruroligende i forhold til det narrativ om tidligere menneskearter, som vi er vant til.

Hos Myrup tildeles nogle af samfundets ildesete en anden position, gerne i festens eller orgiets centrum, og han husker os ikke kun på, at vores fælles kulturhistorie ubønhørligt hviler på et fundament af magt og overleverede narrativer – men også, og desto vigtigere, at det narrativ er til forhandling.

For sin store evne til at skabe fabulerende og teknisk veludførte værker, med filosofiske implikationer, tildeles Rasmus Myrup Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Om kunstneren

Rasmus Myrup (f. 1991) er uddannet fra Det Fynske Akademi, og har senest haft soloudstillinger på Jack Barrett Gallery i New York og på Tranen i Gentofte.