Begrundelse

Overdimensionerende konkylier i gul og lyserød i udendørs terræn
Astrid Myntekærs værk 'The Hermit' Foto: Torben Petersen & Mille Maria Steffen-Nielsen

Det treårige arbejdslegat (855.000 kr.)

Billedkunst 2021

Tilbage til nyhed

Begrundelse

Astrid Myntekær

Astrid Myntekær arbejder med installation og skulptur med udgangspunkt i livets skrøbelighed, men i et univers, hvor der både lånes elementer fra naturvidenskaben og den holistiske tankegang. I Astrid Myntekærs univers er der plads til usynlige energier, tvivl og foranderlighedens æstetik. I hendes praksis, anvender hun ikke-materielle virkemidler som lys og kinetik med samme selvfølgelighed som andre materialer, der så på den anden side tit er overraskende i deres underlighed: Algestøv, magnetiske væsker, håndvifter og kaktusser. Disse materialer er nøje udvalgt og kobler sig ofte til aktuelle samfundsrelevante problemstillinger i de sammenhænge, de indgår i.

Astrid Myntekærs værker indeholder en sær indre logik, som gør dem troværdige og visuelt dragende. De rummer referencer til en verden vi kender, men sprænger alligevel rammerne for de vante fortællinger, således at værkerne på samme tid er vanskelige at afkode og fremstår utrolig præcise.

Astrid Myntekær tildeles det treårige arbejdslegat for sin sanselige og vedkommende praksis.

Om kunstneren

Astrid Myntekær (f. 1985) er uddannet fra Hochschule für bildende Künste Hamburg og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har blandt andet haft soloudstillinger på Overgaden, Gether Contemporary, Tranen, Huset for Kunst og Design og Black Sesame Space i Beijing.

 

Mere