Tildelt af Legatudvalget for Musik
Tildelt af Legatudvalget for Musik
Lamentari
Lamentari – fra latin: ”et passioneret udtryk for sorg” – blev grundlagt i 2019 og har udgivet tre EP’er. I maj 2024 udkommer deres første fuldlængde album ”Ex Umbra In Lucem”, som er indspillet i det berømte Studio 1 i London.
Lamentari har en ambition om at kombinere metal med det orkestrale og ikke blot bruge de klassiske elementer som fyld i en metalsang. Derfor er det snarere de mere typiske metal-elementer, der sniger sig ind over det orkestrale, end omvendt. De lægger meget arbejde i, at orkestreringerne skal agere i symbiose med den tunge metal. Hermed skaber Lamentari musikalske konnotationer til liturgisk klassisk kirkemusik og nyere musik som for eksempel Stravinsky og Ravel.
Lamentari modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.