Tildelt af Legatudvalget for Billedkunst

Skovl i jordbunke
Sommerskulptur 'Skovl' på Søby Biennalen 2022. Foto: Privat.

Tildelt af Legatudvalget for Billedkunst

Siska Katrine Jørgensen

Form, forståelse og materiale omrokeres i Siska Katrine Jørgensens ofte stedsspecifikke skulpturelle værker. Det kan være en betonblander, der langsomt drukner i sin egen produktion. Skovlen fra en gravko, skabt og brændt af lerjorden, den ligger på. Eller en kartoffel, støbt af kartoffel i en form, lavet af kartoffel.

Værket 'Aksel' (2023) forestiller baghjulet fra en traktor, støbt i bl.a. svinefedt og korn. Det er bygget op som en skulpturel reliefopsætning og står som en markant og imponerende milepæl i Jørgensens produktion.

I både skulptur og tekst behandler Jørgensen overbevisende temaer som repræsentation, autenticitet og 'verden som en konstruktion' med en beundringsværdig materialeforståelse og indlevelse. 

Siska Katrine Jørgensen modtager et treårigt arbejdslegat på 855.000 kroner.

Tilbage

Se alle tildelinger