Tildelt af Legatudvalget for Musik

Musiker på scenen med instrument.
Thorsteinsson ved liveoptræden. Foto: Tong Production.

Tildelt af Legatudvalget for Musik

Rune Thorsteinsson

Rune Thorsteinsson har en unik og forfriskende tilgang til at formidle glæden ved at skabe musik. Han taler i øjenhøjde til børn – men også til voksne. Med ’Musiktime med Rune’ har han for DR Musikariet skabt et digitalt undervisningstilbud til børn på andet til femte klassetrin, som kan bruges både i klasseværelset og derhjemme. 

I sit værk ’Patchwork’ inddrager han publikum i samspil med en multiinstrumental trio og et symfoniorkester i en særegen, interaktiv koncertoplevelse. ’Patchwork’ er blevet spillet i koncertsale i Danmark, Tyskland, Norge og Kina.

Thorsteinsson er prisbelønnet for sit publikums-interagerende arbejde. Han tildeles et arbejdslegat til at dykke dybere ned i sit arbejde med at inkludere publikum og til produktion af interaktive videoværker, hvor seeren/lytteren skal spille med.

Rune Thorsteinsson modtager et arbejdslegat på 200.000 kroner.

Tilbage

Se alle tildelinger