Tildelt af Legatudvalget for Film

Hoved i dystopisk robot-setting
Fra serien ’Den anden verden’. Foto: Mathias Rodriques Bjerre.

Tildelt af Legatudvalget for Film

Mathias Rodrigues Bjerre

Mathias Rodrigues Bjerre besidder en sjælden kombination af vildskab og håndelag i sin animerede fortællekunst. Siden han tog afgang fra Den Danske Filmskole i 2020 med den hæsblæsende ‘Jeg har ikke tid til det her’, har han skabt værker, der skarpt og satirisk fanger presset og absurditeten i et teknologisk og psykisk krævende arbejdsliv. Hans film er både samfundsrelevante, underholdende og kunstnerisk nyskabende – som i den prisvindende kortfilm ‘Let Them Eat Cake’ fra 2023, hvor Jeff Bezos udstilles som anti-fagforeningsfigur i et konditori, og vores kagespisende nations prioriteringer stilles til debat. Bjerres pionerende digitale greb styrker de narrative lag, og film fra hans hænder, hjerne og hjerte er stærke eksempler på animationskunstens kommunikationskraft.

Mathias Rodrigues Bjerre modtager et arbejdslegat på 100.000 kroner.

Tilbage

Se alle tildelinger