Tildelt af Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design

Træværker i runde former på hylde
Værker i træ af Brandhøj. Foto: Stefan Zorko.

Tildelt af Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design

Anne Brandhøj

Anne Brandhøj skaber skulpturer og skulpturelle møbler af træ med fokus på håndværkets bæredygtige mulighedsrum. I løbet af de seneste syv år har Brandhøj udviklet sin langsommelige og materialebaserede arbejdsmetode med det centrale dogme, at hun er med i alle stadier af træets rejse fra fældning og tørring til formgivning og finish på det færdige produkt.

Det er især i Brandhøjs arbejde med knaster, svindrevner og harpikslommer, at der opstår et særligt samarbejde mellem kunstner og materiale. I de større værker, hvor det ukontrollerbare og genkendelige i materialet sameksisterer, formår Brandhøj at skabe en særlig spænding mellem naturens aftryk og kunstnerens formgivning. Hendes værker inviterer til refleksion over skønhed, slitage og forbrug. Der er noget både forstyrrende og forløsende over Brandhøjs arbejde.

Anne Brandhøj modtager et treårigt arbejdslegat på 855.000 kroner. 

Tilbage

Se alle tildelinger