Dorte Karrebæk, f. 1946

Begrundelse for tildeling

Dorte Karrebæk er uddannet tegner fra Kunsthåndværkerskolen i 1968. Hun har lavet plakater, fagbogsillustrationer, skolebøger, graphic novels, tegneserier og bladtegninger, men især har hun illustreret så mange børnebøger, at mængden alene er fuldstændig overvældende. At kvalitetsniveauet så også er imponerende højt gør ikke Karrebæks arbejde mindre beundringsværdigt. Hun har da også modtaget et væld af priser gennem årene.

Karrebæks produktion kan groft inddeles i illustrationer til andres tekster og illustrationer af egne tekster. Hun har arbejdet sammen med så forskellige forfattere som Thøger Birkeland, Katrine Marie Guldager, Niels Hartmann og Louis Jensen, for blot at nævne et udvalg. I de senere år har hun arbejdet tæt sammen med sin mand forfatteren Oscar K (Ole Dalgaard). Det er der kommet en række fantastiske og meget forskellige bøger ud af, som for eksempel serien ”De 3” om de to hårde hunde Simba og Carlo og kattekillingen Røvlund, en vidunderligt rå og politisk ukorrekt tegneserie. ”Lejren”, som vandt Statens Kunstråds konkurrence om den illustrerede bog i 2010, er en dyster fortælling for de lidt større børn om opdragelse og ensretning. Den stærkt poetiske fortælling ”Idiot” om den ikke helt almindelige Augusts skæve blik på verden er også værd at nævne. På Karrebæks hjemmeside www.dortekarrebaek.dk kan man under menupunktet ”Hør en bog” opleve Oscar K læse ”Lejren” og ”Idiot” højt, mens illustrationerne glider over skærmen. Siden 2009 har parret desuden udgivet fire bøger i serien Illustreret Verdenslitteratur, en gendigtning af klassikere som Dostojevskis ”Forbrydelse og Straf” og Shakespeares ”Hamlet”. 

De udgivelser, Dorte Karrebæk selv har leveret både tekst og tegninger til, er lige så vidtspændende og eksperimenterende. Fra bøgerne om fodfolket fra starten af 90’erne og den finurlige ”Mette Emil og væsnerne” fra 1993, hvor Mette Emil gør sig fantasifulde forestillinger om, hvad skattevæsenet, som hun hører sine forældre tale om, er for et væsen til den lidt senere ”Mesterjægeren – en bog om arv og miljø” fra 1999, som er så fuld af saft og kraft i både tekst og billeder, at det er en fryd. I ”Mesterjægeren” præsenteres læseren, som i mange af Karrebæks andre bøger, for store eksistentielle spørgsmål på en både poetisk, humoristisk og tankevækkende måde. Der er ingen lette løsninger eller klare svar på dilemmaerne, og læseren inviteres indenfor og overlades plads til at danne sine egne associationer og konklusioner. Senest har Karrebæk udgivet to nyskabende tegneserier eller graphic novels for voksne: ”Mona” og ”Den sorte bog – om de syv dødssynder”. 

Karrebæks engagement i det at lave gode børnebøger er ud over det sædvanlige. Hun har en respekt for det at fortælle for børn, som er forbilledlig. Børn skal, som hun selv siger, ikke snydes for en beskrivelse af den komplekse verden, vi lever i. Hendes forståelse for og bevidsthed om sit arbejdsområde har den tyngde, som kun kombinationen af talent og mange års erfaring kan give. Hun har da også både undervist og skrevet om det at skrive for børn – for eksempel i poetikken ”Av, for sagomel” fra 2006. Karrebæk har været med i forreste række i udviklingen fra 1970’ernes problembevidste og samfundskritiske børnelitteratur, til 80’ernes fornyede vægt på fantasien og 90’ernes fokus på det æstetiske. 

Man er aldrig i tvivl, når man sider med en bog illustreret af Dorte Karrebæk, om at det netop er hende der står bag; universet er umiskendeligt Karrebæksk. Men lige så tydeligt er det også, at hun bruger hver eneste opgave til at søge nye steder hen og udvikle sit visuelle sprog.Der er stor variation, selv inden for den enkelte udgivelse, idet der veksles mellem store dobbeltopslag, tegneserie-agtige illustrationer i afgrænsede felter, små vignetter og borter af tegninger. Illustrationerne leger muntert med teksten og maser sig skiftevis på og trækker sig tilbage. Kompositionerne er ofte dramatiske og beskæringerne dristige. Hun balancerer sine virkemidler med sikker hånd og veksler mellem store rolige ensfarvede felter, ofte smukt ”skjoldede” af flydende vandfarve kontrasteret af en skæv og finurlig detaljerigdom. Man er aldrig i tvivl om, at det man ser foran sig også er streger og farver på papir, og der leges meget sikkert med forskellige grader af stilisering, figurativitet og ornament. Der er en fantastisk dynamik i tegningerne, når mennesker og dyr udstyres med flere (tynde, lange) arme, ben og haler for at angive bevægelse, eller når pile, stiplede linier og fartstriber danser henover siderne.

Dorte Karrebæk arbejder i to dimensioner med tegning på papir, men den virkelighed, hun fremmaner, er både 3 og 4-dimensionel. Verden bliver simpelthen fysisk nærværende i Karrebæks illustrationer på en måde, så den ”virkelige virkelighed” åbner sig og opdages på ny…