Vi hylder de modige udstillinger
I år bliver et særligt stort antal udstillinger og udstillingssteder præmieret: 31 kunstnere, fire kuratorer og syv udstillingssteder over hele landet – i alt et energifyldt felt, som vi beundrer for at tage chancer og nå i mål. Især de kunstnerdrevne projekter har en helt særlig plads på listen.
18. december 2019
Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Søren Taaning siger:
”Igen i år har vi med fornøjelse og beundring besøgt et væld af fremragende udstillinger! Både udstillinger på museale sværvægtere og interimistiske platforme udviser et sjældent højt niveau hos vores kunsterne og kuratorer. Vi giver i år vores præmieringer til udstillinger, der er særligt vellykkede, og har navnlig fokus på at hylde formater, der tør satse, tage chancer, gå forrest, blive ved. Disse kvaliteter finder man ikke mindst hos de mindre kunstnerdrevne steder, der spiller en uundværlig rolle for scenen. Med disse præmieringer sætter vi et begejstret punktum for vores fire år i Kunstfonden.”
Her er alle billedkunstpræmieringer:
- Sophie Hjerl for udstillingen ’Room Service’ (50.000 kr.)
- Thorbjørn Bechmann for udstillingen ’Constant Negotiation’ (50.000 kr.)
- Joachim Koester for udstillingen ’Patterns, Shimmers, Scenes’ (50.000 kr.)
- YEARS - Steffen Jørgensen, Anna Margrethe Pedersen, Merete Vyff Slyngborg, Ditte Soria og Søren Aagaard for udstillingen ’I don’t Want to Live, I Don’t Want to Die’ (100.000 kr.)
- Casper Aguila og Frederik Næblerød for udstillingen ’Off-Grid’ (50.000 kr.)
- Kirsten Lockenwitz for sin udstilling hos Bianca D’Alessandro (50.000 kr.)
- Fredrik Tydén for udstillingen ’Techniques and Technology’ (25.000 kr.)
- Ingela Skytte for udstillingen ’Sharing Fields Black’ (50.000 kr.)
- Institut Funder Bakke for udstillingen ’Hamlet – Prince of Jutland’ (25.000 kr.)
- Magnus Thorø Clausen, Kåre Frang, Amalie Smith, Astrid Myntekær, Cecilie Skov, Jan S. Hansen, Lulu Refn, Morten Skrøder Lund, Sebastian Hedevang & Andreas Rønholt Schmidt, Sandra Vaka, Torben Ribe, Tove Storch – for udstillingen ’Parterre’ (75.000 kr.)
- Jan Danebod og Peter Olsen for udstillingen ’Provisorisk landskab’ (50.000 kr.)
- Jytte Høy for udstillingen ’Side by Side’ (50.000 kr.)
- Heine Kjærgaard Klausen for kurateringen af festivalen ’Mellemrum Mellem Rum’ (50.000 kr.)
- Rikke Benborg, Hans Holten, Pernille With Madsen, Troels Sandegård og Jørgen Fog for udstillingen ’Crosshatched’ (50.000 kr.)
- Udstillingsstedet Regelbau 411 for eksperimenterne på udstillingsstedet i Oddesund Nord (50.000 kr.)
- Udstillingsstedet CAMP for sine udstillinger om asyl og indvandring (50.000 kr.)
- Kristoffer Ørum for det flerårige projekt ’Putins Næse’ (40.000 kr.)
- SixtyEight Art Institute til fortsat virke (25.000 kr.)
- Udstillingsstedet Koldinggade 12 til fortsat virke (25.000 kr.)
- Udstillingsstedet Stereo Exchange til fortsat virke (25.000 kr.)
- Udstillingsstedet Vermilion Sands til fortsat virke (25.000 kr.)





















Om præmieringer
Kunstfonden præmierer hvert år et antal kunstnere og kunstprojekter, som har betydet noget særligt for dansk billedkunst. Man kan ikke søge om at blive præmieret, da udvalget frit vælger hvem og hvad, der har så stor betydning i årets løb, at det i særlig grad skal fremhæves.
I alt er der uddelt 975.000 kr. til billedkunstpræmieringer i 2019.
Om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst består indtil udgangen af december af billedkunstner Søren Taaning (formand), Billedkunstner Ane Mette Ruge, billedkunstner Eva Steen Christensen, kunsthistoriker og kurator Jacob Fabricius samt billedkunstner og kurator Mikkel Carl.
Udvalget uddeler arbejdslegater og præmieringer, støtter kunstværker i offentlige rum samt indkøber kunstværker, som offentlige institutioner kan låne.