Organisering

Statens Kunstfond består af 16 udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. Der sidder 54 fagpersoner i udvalgene, og det er formændene for hvert udvalg, der udgør bestyrelsen.

Det er fagpersonerne i udvalgene, der er udpeget til at fordele kunststøtten til skabende kunstnere, nye kunstprojekter og formidling inden for:

  • arkitektur
  • billedkunst
  • film
  • kunsthåndværk og design
  • litteratur
  • musik
  • scenekunst

Udvalg

Som udgangspunkt findes der to udvalg for hvert kunstområde, et legatudvalg og et projektstøtteudvalg.

På filmområdet uddeler vi dog udelukkende legater, idet Det Danske Filminstitut uddeler projektstøtte til produktion og formidling.

På arkitekturområdet har vi et samlet legat – og projektstøtteudvalg.

Udpegning 

Statens Kunstfonds Repræsentantskab udpeger 33 medlemmer til udvalgene og kulturministeren udpeger 21 medlemmer.

Medlemmerne udpeges for en fire-årig periode.

De 16 udvalg bliver betjent af udvalgssekretærer og fagmedarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen.

Mere