Må kunst godt bare være sjovt?
Vi risikerer at ”skolegøre” kunsten, når vi lægger alt for meget fokus på socialisering, læring og dannelse i kunst til børn, siger Louise Ejgod, som forsker i børns perspektiv på kunst.
26. februar 2020
I billedkunstner Cecilia Westerbergs udstilling ’Alkymistens Laboratorium’ åbner børn skuffer og døre i alkymistens svagt oplyste, gamle værksted. Her finder de et sanseligt og hemmeligt univers fyldt med drageblod, sære symboler, giftige planter og guld.
Udstillingen, der lige nu kan opleves på J. F. Willumsens Museum, forener kunsten og videnskaben med det overnaturlige og mystiske. I laboratoriet kan børn skabe skyggebilleder og fabeldyr, undersøge spiselige og giftige planter, gå på opdagelse i et farvebibliotek med hundredevis af flakoner med farvekorn og høre historien om den sagnomspundne sten Lapis Lazuli.
Det er en udstilling, som formår at engagere børn og skabe et alvorligt rum for leg, siger Louise Ejgod, som er forskningsleder ved Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet og står bag en rapport om udstillingen.
”Børn kan engagere sig meningsfuldt i udstillingen, som sætter æstetik og sanser i spil. Jeg tror, at børn vil kalde oplevelsen for ’sjov’,” siger hun.
”Det kan godt virke lidt provokerende, at jeg siger, at udstillingen er sjov og inviterer til leg. Det er jo kunst! Men grundlæggende handler det om, at børnene opfatter udstillingen som meningsfuld for dem her og nu, og at den derfor skaber koncentration, fordybelse og engagement.”
”Børn kan engagere sig meningsfuldt i udstillingen, som sætter æstetik og sanser i spil. Jeg tror, at børn vil kalde oplevelsen for ’sjov',”
Kunst er ikke godt for børn
Louise Ejgod forsker i, hvilken betydning kunst og kultur har for børn. Selvom de fleste af os kan blive enige om, at børn også skal opleve kunst, er vi ikke nødvendigvis enige om hvorfor, siger hun.
”Lidt polemisk sagt kan man tale om, at der er to perspektiver på kunst til børn: Et voksenperspektiv og et børneperspektiv.”
Voksenperspektivet handler både om kulturpolitik, hvor børn er fremtidens kunstbrugere og skal læres op i at bruge kunsten – ikke mindst så kulturinstitutionerne ikke står gabende tomme, når børnepublikummerne bliver voksne. Men voksenperspektivet handler måske særligt om skolen, hvor kunsten bliver en genvej for børnene til at lære alt fra dansk til sociale dynamikker i klasseværelset.
”Det er et perspektiv, hvor formålet ligger ud over selve oplevelsen. Hvor man tænker ’hvad får børn ud af det,’ og måske endda tænker, at det er en hindring, hvis det bliver ’for sjovt.’ Men i børneperspektivet kan det, børn får ud af det, måske lige netop være, at det er sjovt,” siger Louise Ejgod.
Kunst skal være valgfri
Når børn oplever kunst, tænker de ikke på socialisering, læring, dannelse eller sunde kulturvaner, der skal sikre høje besøgstal på fremtidens kulturinstitutioner. Børn er kvalificerede kulturbrugere i deres egen ret, siger Louise Ejgod.
”Børneperspektivet handler om, at kunstoplevelser skal give mening her og nu og i et børneliv. Børn skal kunne engagere sig i det og synes, at det er meningsfuldt, spændende og sjovt. I en legekulturel forståelse er det sjove ikke nødvendigvis noget, man kan grine af. Men det er modsat noget, der er kedeligt. Noget, som børn kun deltager i, fordi nogen har bestemt, at de skal,” siger hun.
Vi skal passe på, at vi ikke ”skolegør” kunstoplevelsen, siger hun. For børn skal have lov til at møde kunsten på de samme præmisser som voksne.
”Hvis vi ikke holder fast i det perspektiv, som jeg kalder et børneperspektiv, så får vi gjort kunst for børn til noget andet end kunst for voksne. Børn bliver til nogen, der skal opdrages, udvikles og dannes gennem kunsten. Men det er værdifuldt, at kunst er frivillig. Børn – ligesom voksne – skal selv have lov til at vælge kunst og kultur til,” siger Louise Ejgod.
Fakta
Fakta
Alkymistens Laboratorium
Fra 2018 til 2020 turnerer udstillingen ’Alkymistens Laboratorium’ på Vendsyssel Kunstmuseum, Skovgaard Museet, Vejle Kunstmuseum og J. F. Willumsens Museum, hvor den kan opleves frem til 31. maj.
Den 4. marts kan du blandt andet tage på ’Alkymistisk Performance’ på museet, hvor filosofisk magiker Davide Ghiraldini fører dig ind i alkymiens verden.
’Alkymistens Laboratorium’ blander kunst, magi og videnskab i dets fire rum: et Wunderkammer, et Herbarium, et Farvelaboratorium og et Transformationsrum.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Nordea-fonden.