Museumsrelevante værker

Her på siden kan statslige og statsanerkendte museer ansøge om at overtage ejerskabet af værker, indkøbt af Statens Kunstfond i perioden 2002-2005.

Om ordningen

Statens Kunstfond indkøber hvert år værker af nogle af de bedste danske samtidskunstnere og kunsthåndværkere for at låne værkerne ud til offentlige institutioner som skoler, hospitaler og biblioteker.

Ti år efter værkerne er blevet indkøbt, kan statslige eller statsanerkendte museer med kunstfagligt ansvar i henhold til museets vedtægter ansøge om at overtage ejerskabet af værkerne.
Se Bekendtgørelse nr. 592 om kunst i det offentlige rum kapitel 2 § 5.

Det er Museumsudvalget for Kunsthistorie, der gennemgår ansøgningerne og laver en indstilling til Slots- og Kulturstyrelsen, som træffer den endelige afgørelse om fordelingen af værkerne til museerne. 
Læs mere om Museumsudvalget

Institutioner, der må afgive et museumsrelevant værk, bliver så vidt muligt tilbudt et andet værk indkøbt af Statens Kunstfond.

På voreskunst.dk kan I se, hvilke værker museerne kan ansøge om at overtage ejerskabet af. Se oversigten over værkerne

Værkerne er indkøbt af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst og Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk og Design. 

Ansøgning

Museer, som ønsker at overtage et eller flere værker, skal indsende en ansøgning senest d. 21. august 2019 ved at udfylde Statens Kunstfonds elektroniske ansøgningsskema og skabelon til projektbeskrivelse. Alle ansøgere skal udfylde elektronisk ansøgningsskema og skabelon. 

Gå til det elektroniske ansøgningsskema

Hent skabelon til projektbeskrivelse (Word)

Vil I orientere jer i skabelonen inden i udfylder og indsender elektronisk:

Hent skabelonen til projektbeskrivelse som pdf

Ansøgningen skal desuden indeholde en tydelig angivelse af, hvilke værker der ansøges om, inkl. foto af det ansøgte værk, samt en begrundelse for værkets/værkernes fremtidige indlemmelse i samlingen ud fra museets ansvarsområde. 

Alle dokumenter skal vedhæftes i pdf-format.

Ansøgningskriterier

Ansøgningen vurderes ud fra følgende kriterier:

  • Værkets kunsthistoriske relevans for museets ansvarsområde, herunder værkets forsknings- og formidlingsmæssige potentiale.
  • Værkets kvalitetsmæssige styrkelse af museets samling.
  • Værkets kvaliteter i relation til kunstnerens øvrige oeuvre samt kunstnerens repræsentation i andre museers samlinger.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)