Find svar på spørgsmål om litteraturpuljer

Projektstøtteudvalget for Litteratur vil gøre det nemmere for ansøgere at søge. Derfor vil der fra 2019 kun være tre litteraturpuljer. Her finder du en liste over typiske spørgsmål.

1. Jeg kan ikke finde den pulje jeg plejer at søge, hvad gør jeg? 

Alle nuværende puljer er nedlagt til fordel for tre nye puljer. De er inddelt efter om formålet er nationalt, internationalt eller rettet mod børn og unge. Der er ingen af de nuværende formål der er fjernet, puljerne har blot fået en mere simpel struktur. 

2. Hvor mange ansøgninger må jeg indsende til en frist?

Du må indsende en ansøgning for hvert formål, du søger om støtte til. Du må gerne søge om flere arrangementer i samme ansøgning. 

3. Hvilke frister har de nye puljer?

De nye puljer har to årlige frister: 15. august og 15. februar.

4. Er der puljer med løbende frister?

Nej, der er ikke længere puljer, der behandles løbende. Alle puljer har fået to årlige frister. 

5. Kan jeg stadig søge Forfattercentrum?

Du kan stadig søge til de samme formål, men du skal i stedet søge puljen 'Dansk litteratur i Danmark'. Puljen har to årlige frister, men du kan til gengæld søge om flere arrangementer i samme ansøgning. 

6. Hvor mange arrangementer må jeg søge til i én ansøgning?

Der er ikke længere begrænsning på, hvor mange arrangementer der må søges til i én ansøgning. Du kan derfor søge om støtte til flere arrangementer, så længe arrangementet endnu ikke er afholdt før ansøgningsfristen. 

7. Er der fortsat et maksimalt ansøgt beløb i forbindelse med ansøgninger til forfatteroplæsninger?

For forfatterarrangementer gælder, at udvalget fortsat yder maksimalt 5.000 kr. i støtte ved en forfatters optræden og 4.000 kr. pr. forfatter ved flere optrædende forfattere i samme arrangement. 

8. Er der fortsat et maksimalt ansøgt beløb i forbindelse med ansøgninger til prøveoversættelser?

Der er ikke længere et fast beløb for prøveoversættelser. Du har derfor nu mulighed for at søge om støtte til både korte og længere prøveoversættelser. 

9. Kan jeg stadig søge Litteratur- og personudvekslingspuljen?

Du kan stadig søge til de samme formål, men du skal i stedet søge puljen 'Dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark'. 

10. Kan jeg stadig søge puljen 'Børn og unges møde med forfattere og illustratorer'?

Du kan stadig søge til de samme formål, men du skal i stedet søge puljen 'Dansk og udenlandsk litteratur for børn og unge'.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)