Spørgsmål og svar

281spørgsmål og svar

Spørgsmål

Skal børnene være sammen med kunstneren hele dagen?

Det afhænger af projektet og målgruppen/børnenes alder. Gymnasieelever og vuggestuebørn er vidt forskellige målgrupper.

Kunstområder: Litteratur, Musik, Scenekunst

Hvor kan jeg læse om konkrete Huskunstnerprojekter?

Du kan se videoer på www.kunst.dk eller se tildelingslisten igennem.

Kunstområder: Arkitektur, Kunsthåndværk og design, Litteratur, Musik, Scenekunst

Hvordan udbetales stipendier og legater?

Legater og stipendier bliver udbetalt umiddelbart efter, at du har modtaget tilsagnsbrevet. Ved NemKonto overfører Kunststyrelsen evt. tilskud til den bankkonto, der er knyttet til det oplyste CVR-nr. eller CPR-nr.

Kunstområder:

Kan vi få anvist en huskunstner af styrelsen?

Nej. Man skal selv være opsøgende over for kunstnerne.

Kunstområder: Arkitektur, Kunsthåndværk og design, Litteratur, Musik, Scenekunst

Der var fejl i min ansøgning, kan jeg overskrive den foregående?

Nej. Du skal maile til sagsbehandleren. Kontaktoplysningerne finder du i puljen, som du har søgt.

Kunstområder:

Hvad kan jeg søge i tilskud til et huskunstnerprojekt?

Det afhænger af projektets karakter og mulighederne for medfinansiering. Der er en minimumsgrænse for honorarer til huskunstnere på 20.000 kr., hvoraf 15.000 kan blive refunderet. Se i tildelingslisterne for tilskuddets størrelse ved tidligere uddelinger.

Kunstområder: Arkitektur, Kunsthåndværk og design, Litteratur, Musik, Scenekunst

Hvad sker der, når jeg har indsendt min ansøgning?

Når du har indsendt din ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitterings-mail med en vedhæftet kopi af ansøgningen, dine bilag og et ansøgningsnummer. Senest 12 uger efter ansøgningsfristen får du besked om udvalgets afgørelse. Fra du har indsendt ansøgningen, til du får svar, bliver ansøgningerne klargjort til udvalget, læst og behandlet. Hvis der er inhabilitetssager, skal de igennem yderligere en behandlings-proces. Når alle ansøgninger fra samme frist er blevet vurderet, bliver resultatet meddelt den enkelte ansøger pr. mail.

Kunstområder:

Kan jeg sende min ansøgning med posten?

Nej. Slots- og Kulturstyrelsen behandler alle ansøgninger elektronisk. Du skal indsende den elektroniske ansøgning, som fremgår af puljen. Klik på skemaet, når du har afsluttet handlingerne, sendes ansøgningen i et lukket system til Kulturstyrelsen.

Kunstområder:

Kan jeg sende ansøgning pr. mail?

Nej. Du skal indsende den elektroniske ansøgning, som fremgår af puljen. Klik på skemaet, når du har afsluttet handlingerne, sendes ansøgningen i et lukket system til Slots- og Kulturstyrelsen.

Kunstområder:

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har indsendt min ansøgning inden fristens udløb?

Du må desværre vente til næste ansøgningsfrist.

Kunstområder:

Er min ansøgning modtaget?

Hvis du har fået en mail med en bekræftelse med ansøgningsnummer, er din ansøgning modtaget. Bemærk, at der kan gå op til et par timer fra du har trykket på "send" til du får kvitteringen. Som oftest kommer den dog med det samme til den mailadresse du har angivet i skemaet.

Kunstområder:

Kan jeg eftersende bilag?

Nej. Skæringsdatoen er ansøgningsfristen.

Kunstområder:

Er mit bilag kommet med?

Du kan se overstigt over de bilag, du har sendt ind i kvitteringsmailen.

Kunstområder:

Hvad er forskellen på budget og regnskab?

Budget er det, du regner med, projektet vil koste samt din plan for finansiering. Regnskab er de reelle indtægter og udgifter. Se mere under ‘Når jeg har fået tilskud’.

Kunstområder:

Hvis jeg ikke hører fra jer, er der så tale om et afslag?

Slots- og Kulturstyrelsen sender altid svar til den e-mail, du har opgivet i ansøgningen. Både til dem der får afslag, og til dem der får tilsagn. Hører du ikke fra os inden 12 uger, skal du kontakte os.

Kunstområder:

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan åbne ansøgningsskemaet?

Ansøgningsskemaet er tilpasset følgende browsere for PC-brugere: Internet Explorer, fra 6,0, for Mac-brugere: Firefox, seneste version.

Kunstområder:

Kan jeg søge til det samme projekt to gange?

Ja. Hvis projektet har udviklet sig væsentligt, siden du søgte sidst.

Kunstområder:

Kan jeg få tilskuddet udbetalt i en anden rate eller møntfod, end der står i tilsagnsbrevet?

Det kan du normalt ikke.

Kunstområder:

Jeg har ikke fået tilskuddet udbetalt. Hvordan får jeg det?

I tilsagnsbrevet, du har fået tilsendt, står der, hvad der skal være opfyldt, for at du kan få tilskuddet udbetalt.

Kunstområder:

Jeg vil til udlandet, hvad er mine muligheder for støtte?

Du skal afgøre, om du vil søge rejselegater, faste residencies, arbejdsophold eller selv finde et residency, som du søger penge til.

Kunstområder:

Hvor kommer mit tilskud fra?

Det er Statens Kunstfond, som er politisk udpeget til opgaven, der træffer afgørelse om dit tilskud. Midlerne, fonden har til rådighed, afsættes på finansloven.

Kunstområder:

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)