Statens Kunstfond

Turnénetværk – Underskudsgaranti

For scener optaget i Turnénetværket vedrørende underskudsdækning i sæson 2016/17.

Frister

* Note: Deadline er kl. 24.00 på datoen for ansøgningsfristen.

Hvem kan søge?

Scenerne optaget i Turnénetværket kan ansøge om underskudsgaranti til de forestillinger, netværket har udvalgt.

Læs mere om Turnénetværket her.

Underskudsgarantien søges ved at indsende en samlet ansøgning senest 30. juni 2017.

OBS! Underskudsgarantien til Turnénetværket for voksenteater kan ikke kombineres eller suppleres med underskudsdækning/tilskud fra  Projektstøtteudvalget for Scenekunsts Garantifond for voksenturneteater eller fra danseturnéordningen ”Moderne Dans på Turné”.

Navne på ansøgere vil blive offentliggjort i referatet fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst møde i november 2017.

Hvad er formålet med ordningen?

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst yder en underskudsgaranti til scenerne optaget i turnénetværket.

Underskudsgarantien gælder dækning af underskud i forbindelse med køb af de forestillinger, som netværket har udpeget til præsentation i netværket. 

Underskudsgarantien udløses kun ved køb af minimum to forskellige produktioner. 

Sådan vurderes din ansøgning

Slots- og Kulturstyrelsen gennemgår alle ansøgningerne og sender svar ud senest 1. september.

Der er i alt 3 mio. kr. til fordeling blandt ansøgningerne. Såfremt det samlede ansøgte beløb overstiger 3 mio. kr., så vil Slots- og Kulturstyrelsen foretage en relativ nedskrivning af det ansøgte beløb, således at den totale udbetalte garantisum rammer 3 mio. kr.

Der ydes maks. 16.000 kr. i underskudsgaranti pr. produktion pr. spilledag (dog maks. to spilledage pr. produktion).

Underskudsgarantien beregnes på baggrund af udgiften til køb af forestillingen fratrukket indtægter fra salg af billetter samt billettilskud via Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen). 

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Vi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningsformularen og har de nødvendige oplysninger og dokumenter/filer klar, før du går i gang. 

Følgende særlige oplysninger skal indtastes i afregningsskemaet som skal vedhæftes ansøgningen:

  • Antallet af købte forestillinger i sæson 2016/17
  • Titler på de opførte forestillinger
  • Producenternes navn
  • Spilledatoer for hver enkelt opførelse
  • Antal solgte billetter pr. opførelse
  • Billetindtægter pr. opførelse
  • Prisen på forestillingerne
  • Beløb der skal udbetales i underskudsgaranti for hver opførelse

Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger, vil ikke blive behandlet.

Underskuddet opgøres som differencen mellem forestillingens pris (pr. opførelse) og de opnåede billetindtægter inkl. evt. forbrugt billettilskud (Billetkøbsordningen). Har netværksscenen modtaget andre tilskud til afholdelse af forestillingen, så skal de også trækkes fra.

  • Underskuddet kan maksimalt være 16.000 kr. pr. opførelse

Beregningseksempel (pr. opførelse) – hvilket beløb skal der søges om?

(Alle beløb er ekskl. moms)

Forestillingens pris (pr. opførelse)                                    20.000 kr.
Billetindtægter
65 voksenbilletter á 80 kr.                                  5.200 kr.
35 ungdomsbilletter á 60 kr.                                 2.100 kr
Billetindtægter i alt                                                                     7.300 kr.
Billettilskud (max. 13.200 kr.)
65 voksenbilletter solgt med 60 kr. i rabat            3.900 kr.
35 ungdomsbilletter solgt med 80 kr. i rabat       2.800 kr.
Forbrugt billettilskud i alt                                                            6.700 kr.
Resultat før underskudsdækning (20.000 – (7.300+6.700))
For denne opførelse ansøges i alt i underskudsdækning             

6.000 kr.

Stikprøvekontrol

Kulturstyrelsen udtager løbende projekter til stikprøvekontrol af, om tilskudsmodtager har anvendt tilskuddet til formålet, og om det ansøgte beløb er opgjort på baggrunden af den gældende opgørelsesmetode, som er listet ovenfor i denne beskrivelse. I den forbindelse er tilskudsmodtageren forpligtet til at kunne fremvise et regnskab for afholdelsen og en dokumentation, der viser beløbsopgørelsen.

Tilskuddet er udbetalt med tilbagebetalingspligt i tilfælde af, at tilskudsmodtager ikke opfylder og/eller kan dokumentere, at de ovenstående tilskudsforudsætninger er opfyldt. 

Hvornår får du svar?

Underskudsgarantien vil blive udbetalt senest 1. september 2017.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen. 

Lovgrundlag

Ansøgninger behandles i henhold til Bekendtgørelse af lov om scenekunst.

ANSØGNINGSSKEMA SOM PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Hent ansøgningsskemaet som PDF

Hvem vurderer din ansøgning?

Ansøgningen behandles som en administrativ ordning i Musik og Scenekunst i Slots- og Kulturstyrelsen.

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Se ansøgningsskemaet i sin fulde længde (kan ikke udfyldes)

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)